tirsdag den 28. juni 2016

Akupunktur

Jeg var ved akupunktøren, der efter en grundig undersøgelse konstaterede, at jeg havde blodmangel og fatigue pga længervarende "overarbejde". Mit system er simpelthen på overarbejde.
Så jeg skal have nogle behandlinger og har besluttet mig for at afstå fra insemination denne måned.
Holde en pause, til jeg er kommet lidt op i gear og i balance igen.
Jeg tager vitaminer og drikker brændenældete!!! Håber det virker, for det smager afskyeligt :)

mandag den 20. juni 2016

Ikke denne gang heller.

Denne gang kom menstruationen allerede på CD 26. Det er noget tidligere end det plejer. Min cyklus plejer at vare ca 30 dage, men jeg fik også ægløsning lidt tidligere end forventet sidste måned.
Tror mine hormoner er ved at rinde ud :/

Men jeg vil prøve akupunktur igen denne måned. Og denne gang går vi All-Inn!
Jeg skal til akupunktøren allerede på onsdag, så må vi se, hvad hun siger.
Godt jeg ikke har nåleskræk!

torsdag den 9. juni 2016

Insemination nr 2

Jeg har haft bragende ægløsning. Hele mandagen havde jeg ondt i maven og følte at mit underliv var i oprør. Så nu håber jeg at det bærer frugt.......

mandag den 6. juni 2016

Positive ægløsningstests

Positive ægløsningstests

Jeg blev scannet i lørdags på dag 10 og der viste der sig at være 2 follikler hvoraf den største var 15 x 18 mm. Så det passer meget godt med positiv test i dag (selv om jeg lige måtte dobbelttjekke for at være sikker ;) ) og ægløsning i morgen.
(Beklager at jeg ikke kunne vende billedet)

torsdag den 2. juni 2016

Omvæltning

Jeg tænker meget over, hvilken omvæltning det kommer til at være denne gang, hvis/når det lykkes at blive gravid. Hvordan kommer kroppen til at klare graviditeten. Hvordan vil omgivelserne reagere. Og det hele kommer tilbage til min alder. Er jeg for gammel? Jeg føler mig ikke gammel, men biologi er biologi!
Uanset hvad, så vil jeg forsøge alt jeg kan for at de skal lykkes. Starter med akupunkturbehandling. Og lykkes det ikke efter et par-3 gange, så ruller vi det tunge skyts frem.....