And the answer is.....

Vi tror det er en dreng.
Det ligner grangiveligt en lille tap til højre i billedet mellem benene.
Men vi skal til scanning igen med fædrene den 13.feb. Så må vi se om det stadig ligner en dreng.

Gæt et køn!

Kom med dit bud. 

Løsningen kommer i morgen.

Ups I did it again.

Præcis som i går skulle jeg liiige have en halv til en hel time på øjet ved ettiden.
Vågnede af dyb comatøs søvn efter to!

Obsternasig?? Moi???

Jeg er normalt et meget positivt og overbærende menneske, men jeg ved ikke om det er alderen eller graviditeten, der har fået en anden og knap så flatterende side frem i mig.

Jeg var ved lægen idag (2. gang inden for en måned.. Det er ikke lige mig. Jeg plejer at være der hvert 2. år!)
og skulle have tilset en skade på min hånd. Det blev jeg ikke ret meget klogere af, men han skulle ringe til mig i starten på næste uge, med en eller anden form for genoptræningsplan.

Jeg bad ham lytte på mine lunger, da jeg har været syg i 4 dage med vekslende feber og kraftige hosteanfald.
Min største bekymring lige nu er lungebetændelse, da flere omkring mig, har været ramt af dette.
Selv kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst har haft det. Jeg kan i ihvertfald ikke mindes at jeg har fået antibiotika de sidste 6-7 år.

Den læge jeg var hos idag, er en ældre herre, med det mest rodede konsultationsværelse, jeg nogensinde har set. Og det var ikke rodet på en hyggelig måde, men derimod på en yderst uhygiejnisk og klam måde.
Så jeg sad på kanten af stolen og forsøgte at pippe om mit ærinde og få indflettet min oplevelse af det tidligere besøg . Men han var tydeligvis ikke lydhør, så jeg opgav.
Han lyttede på min ene?? lunge og sagde at han kunne måske høre noget, der raslede nede i den. Så han ville give mig en recept på antibiotika "for en sikkerheds skyld".

Jeg er ikke modstander af antibiotika. Tværtimod.
Jeg er taknemlig for at min generation ikke længere dør af sygdomme, som antibiotika kan behandle.

Men jeg er indædt modstander af udskrivelse af recepter med venstre hånd "for en sikkerheds skyld"..
Så jeg gik på apoteket, ikke for at indløse recepten, men for at købe noget slimløsende, så det "noget" i min lunge kan løsne sig. Så må vi se.
Bliver det værre har jeg stadig recepten, men indtil da, forbeholder jeg mig retten til at være skeptisk.

På et hængende hår.

Min veninde, der scanner, arbejder på det sygehus, hvor jeg skal nakkefoldscannes.
Hun var der, da min doubeltest kom fra katastrofe konsultationen i lægehuset.
Hun så med det samme, at blodprøven ikke svarede til virkeligheden. Ifølge den, så var min HCG så lav at jeg klinisk ikke skulle være gravid.
Jeg stoler ikke på den inkompetente læge, der ikke kunne finde ud af at bestille blodprøverne på computeren, men måtte gå ud til sygeplejersken, for at få hjælp. Min frygt er, at de har fået blandet blodprøverne med en andens.
Nu er jeg så heldig at jeg har veninden, som opdagede det. Men hvad med den anden person, hvis blodprøver mine blev blandet med. Hvad skulle den person tjekkes for? Jeg håber bare at det ikke var noget livstruende.
Jeg fik i hvertfald taget ny blodprøve. Og heldigvis for det.
I følge den gamle blodprøve var min risiko 1:7
I følge den nye blodprøve er risikoen 1:700
Der er fandens til forskel.
I stedet for at skulle have lavet en moderkageprøve med risiko for abort af et højst sandsynligt sundt og raskt barn, kan jeg fortsætte med de sædvanlige undersøgelser, der tilbydes sunde og raske gravide med friske børn i maven.
På den ene side er jeg lettet, på den anden side er jeg rasende.

12 + 0

12 + 0 er på mange måder en magisk milepæl.
Man plejer at sige, at klarer man 12 + 0, så er man så godt som i mål.
Risikoen for abort er på nuværende 2 %. Og det er da ganske lavt. Problemet er bare, at min risiko for kromosomfejl er 40%.
Jeg skal til Nakkefoldscanning i morgen, men jeg skal også tage blodprøver i morgen, så jeg får ikke den endelige dom i morgen. Der kan gå 3 dage før jeg ved om jeg skal igennem en moderkageprøve eller ej.
Men jeg gruer lidt for min risikoberegning, min alder taget i betragtning.
Jeg har næsten vænnet mig til tanken om moderkageprøve, men det er ikke op til mig at træffe den endelige beslutning.
Jeg har sagt til fædrene at de har det endelige ord i den sag. Jeg har allerede sagt ja til at lægge krop til at føde deres barn, med alt hvad det indebærer. De har til gengæld lagt meget op til mig, eftersom "du ved bedst". Men jeg vil ikke have det endelig ord og dermed også ansvar, hvis der skulle være noget galt med deres barn. Og det forstår de heldigvis også godt.

De kan desværre ikke være med. De er rejst på en længe planlagt tur. De skal flyve i 10 timer. Jeg har sagt til dem, lidt for sjov og lidt for alvor, at de burde flyve i separate fly.

Men indtil den endelige dom, kan jeg nyde dette billede af en sprælsk lille loppe...
Den er 12 + 0, men det ved den ikke. Den har hele tiden været lidt forud for sin alder og den måler nu 64 mm og det svarer til 12 + 4!

Mareridt.

Er lige vågnet af den ledeste drøm.
Jeg drømte at man ved nakkefoldscanningen så misdannelser ved nyrene, som tegn på Harry Potter?? Syndrom.
Men jeg så dog hverken store briller eller ugler....... :)
Jeg har dog hørt om Potter Syndrom og det er bestemt ingen spøg.......
Håber ikke at jeg skal plages med alt for mange syrede drømme om misdannelser og des lige.

Tortur.

Jeg er ikke så aktiv ved tasterne for tiden. Graviditeten går godt. 
Maven vokser og jeg har været nødt til at pakke en del bukser væk, som ikke sidder komfortabelt længere. Og jeg er for tyk til hjemstrikkede løsninger med elastikker og andre kreative løsninger. Min løsning er H&Ms Mamma serie. De har nogen fede jeans, som jeg kan klemme bagen ned i. 
Derudover er ugen gået med at bettemanden er syg. Han har feber og er forkølet. Han holder sin mor og mig i gang, især om natten. Så de seneste dage har vi vandret rundt som zombier og ikke haft overskud til ret meget. 
Jeg havde helt glemt hvor træt og skør i hovedet man bliver, når man ikke får sovet. Yderst effektiv torturmetode.....

Den bundløse træthed.

Altopslugende træthed. Uoverkommelig, slæbe sig igennem dagen træthed.
1.januar opgav jeg kl 19.30 og gik i seng. Jeg var bange for at skulle vågne klokken lort om natten og ikke kunne sove videre, men jeg sov nonstop til næste morgen, hvor vækkeuret ringede.
Og siden da er jeg tumlet i seng senest kl 21. hver aften. Jeg glæder mig til at det skal vende igen.