lørdag den 31. december 2011

Happy New Year Sophie Ducks.

Årets sidste aften. Fejres hos et vennepar, som har 2 børn. Der var lagt op til et vældig hyggeligt komsammen med masser af champagne og god mad.
Der var ingen vej udenom. Jeg var nødt til at fortælle, hvorfor jeg ikke kunne drikke champagne.
De var helt oppe og køre og syntes at det lød fantastisk. Og det gør det jo også. Men jeg kan mærke at jo mere jeg fortæller det, jo mere virkeligt og lidt skræmmende blev det.

tirsdag den 27. december 2011

Den umættelige sult.

Jeg frygtede det værste efter juledagene med masser af mad, kager og slik. Men meget ulig mig, har jeg ikke den store trang til sødt for tiden. Og forleden aften smovsede vi i forskellige smager af Ben & Jerry's. Min yndlingsis. Og da jeg havde spist halvdelen af min vanlige portion, kunne jeg ikke mere. Hvad gør man så? Holder en lille pause og spiser så videre.
Det kom jeg til at fortryde. Gik i seng med kvalme og troede et øjeblik, at jeg var nødt til at stå op og kaste op. Men til sidst faldt jeg i søvn.
Men næste dag var jeg stadig dårlig. Tror mit blodsukker var ekstra lavt af at skulle forbrænde alt det sukker i løbet af natten.

Men da jeg kom hjem havde jeg faktisk tabt 200 gram. Og det forstår jeg virkelig ikke.
Jeg føler konstant at jeg har et sort hul i maven. Er sulten kort tid efter at jeg har spist. Til gengæld kan jeg ikke spise ret meget af gangen og det er nok heldigt nok.

I går spiste jeg en burger og pommesfritter kl 13, da vi var på vej hjem fra juleferie. Og kl 16 var jeg drøn sulten igen. Spiste en klementin og trak den til kl 18, hvor vi fik tomatsuppe, grovpasta og groft brød. Aftenen gik med at bage boller og kage til næste dags fødselsdag og da jeg gik i seng kl 22.30 skreg min mave igen af sult. Men jeg valgte at ignorere den. Kl 4 om natten vågnede jeg som sædvanligt og var stadig sulten, men nægtede at stå op og spise.
Kl 7 stod jeg så op og spiste morgenmad. Kl 11.30 fik vi fødselsdagsgæster og spiste boller, kage og drak cacao og kaffe. Kl 16 sad jeg i bilen på vej til lufthavnen og spiste 2 klapsammen og drak 1/2 liter sodavand og nu er kl 18.30 og jeg er mega sulten igen.
Så nu sidder jeg og tygger mig igennem en Burrito i lufthavnen. Og jeg har heldigvis stadig en klapsammen, 2 klementiner og 1/4 honningmelon i rygsækken. Jeg er jo først hjemme efter kl 23 ;)

Jeg forstår ikke Hvordan et foster på størrelse med en oliven kan spise så meget......

torsdag den 22. december 2011

Første svangreundersøgelse.

I går var jeg til første svangreundersøgelse ved min læge. Efter at jeg er flyttet har jeg fået ny læge. Jeg kunne desværre ikke vælge min tidligere læge, som jeg ellers var så glad for.
Jeg har ikke mødt min nye læge,som er tudsegammel, men har ikke hørt ubetinget positive ting. Så derfor protesterede jeg ikke højlydt, da sekretæren sagde at jeg skulle ind til en ung lægekandidat. Jeg tænkte at hun måtte da være omhyggelig.
Men aldrig er jeg blevet kørt så hurtigt igennem en konsultation.

Egen læge får ekstra honorar for at informere gravide om risikovurdering og screening for kromosomfejl ved uge 12 scanning. Jeg blev spurgt "du vil da takke ja til tilbuddene om scanning ikke"??
Jeg forventede lidt mere information men fik intet. Da hun skulle tage blodprøver, spurgte jeg hvad det var for blodprøver hun skulle tage. (Er det totalt urimeligt at bede om information, jeg mener - iflg Sundhedsstyrelsen skal man træffe et informeret valg til ALLE indreb og behandlinger også det at få målt et blodtryk)
Jeg fik remset op hvilke blodprøver hun tog og at den ene indgik i screeningen.
Men jeg måtte spørge meget direkte flere gange, hvad den screening betød for en i min alder før jeg fik et vævende og i bund og grund uforståeligt svar. Nu ved jeg heldigvis en del om det, men hvis jeg var første gangs gravid, så kan jeg bestemt godt forstå at gravide bliver forvirrede.
Ifølge Sundhedsstyrelsen (SST) skal man tilbydes vejledning.

Retningslinjerne fra SST:

Formålet med fosterdiagnostik er - inden for rammerne af dansk lovgivning - at 
bistå en gravid kvinde, som ønsker en sådan bistand, med at træffe sine egne valg. 
Neutral og fyldestgørende rådgivning er forudsætning herfor. 

Den basale information og afklaring af informationsbehov omfatter 
1. At oplyse om muligheden og afklare, om den gravide ønsker information 
om fosterdiagnostik (evt. spørge den gravide direkte), samt, forudsat den 
gravides informerede samtykke hertil, og i nedennævnte rækkefølge:  
2. At afklare, om der er særlige risikofaktorer tilstede i familien 
(familiehistorien, slægtskab mellem forældrene (fætter-kusine mv.), 
habituel abort, eksposition), samt hvor sådanne risikofaktorer er til stede, at 
informere den gravide om mulighed for nærmere vurdering og rådgivning, 
og med den gravides samtykke at foretage visitation til relevant 
rådgivningsinstans
3. At give den gravide et indblik i øvrige undersøgelsesmuligheder (omtalt i 
afsnit 3.1 og 3.3), disse undersøgelsers formål, samt i de vigtigste fordele 
og ulemper (risici) ved disse undersøgelser. Vedrørende information om 
formålet med biologiske markørundersøgelser som kan belyse risiko, 
henvises til kapitel 3.1.2. 
4. At besvare spørgsmål fra den gravide og i denne forbindelse vurdere, om 
den gravide skal tilrådes og/eller ønsker udvidet information om 
fosterdiagnostik, samt efter omstændighederne med den gravides samtykke 
effektuere henvisning med henblik herpå. 
Ved sin vurdering af den gravides informationsbehov skal den, som 
informerer, særligt være opmærksom på betydningen af etniske, 
demografiske, sociale og uddannelsesmæssige faktorer, samt på egne 
faglige forudsætninger. 
5. At iværksætte/henvise til bestemte undersøgelser, hvor den gravide på 
baggrund af den givne information ønsker dette, og hvor den gravide ikke 
ønsker udvidet information om fosterdiagnostik som en forudsætning for 
sin stillingtagen. Såfremt der iværksættes blodprøve mhp. at belyse risiko 
for Down syndrom eller åbne defekter skal den gravide -  medmindre 
nakkefoldsscanning er planlagt - samtidig henvises til bestemmelse af 
gestationsalder ved ultralyd. 
Der tages udgangspunkt i, at den praktiserende læge fortsat som 
hovedregel vil være den første, der ser den gravide i konsultation.

SST kender godt praktiserende læger og ved at deres informeren godt kan være mangelfuld af forskellige årsager.
Derfor har de lavet en udemærket pjece, som lægerne skal udlevere til de gravide:

Risikovurdering og fosterdiagnost - Information til gravide

På vej ud ag døren spurgte lægekandidaten om jeg ville have Liberos bog til gravide - Jeg takkede pænt nej.

Nu kan det lyde som om jeg er en kværulant gammel gravid, men det er jeg bestemt ikke.
Jeg er derimod bekymret over den manglende information, der gives til de gravide. Information som burde komme fra fagpersoner og ikke noget, de hører tilfældigt fra en veninde eller googler sig frem til på nettet.
Denne mangel på information gør, at de står fuldstændig uforberedte og chokerede den dag de får at vide til scanningen, at undersøgelsen viser, at der måske er noget i vejen med fosteret.
Mange tror at det bare en en hyggescanning.
Der findes utallige eksempler på nettet, hvis man søger.
Og det er det, som jeg synes er skammeligt.
Egen læge har pligt til at forberede dem bedre. Ikke skræmme dem, men informere og forberede dem!
Allerede inden vejledningen om fosterdiagnostik kom i 2003, var der diskussion om hvorvidt vejledningen og rådgivningen skulle lige hos praktiserende læger eller specialuddannede jordemødre.

Jeg synes lægerne har fejlet... Giv opgaven til jordemødrene. Det burde også være jordemødre, der ser kvinderne til første svangreundersøgelse, som man f.eks. gør det i Sverige.
Der går sunde og raske gravide til jordemoder og lægen ser man kun, hvis man er syg.

Og nu sidder jeg og overvejer om jeg skal sende et brev til lægehuset og fortælle dem dette!

søndag den 18. december 2011

8 + 0 fortsat

Her er som lovet et billede af den lille. 8 + 0
Lige knap 2 cm lang. Hovedet til venstre og halen til højre.



Hvis man kigger nøje efter, kan man faktisk allerede se små arm og ben knopper.


8 + 0

8 fuldgåede uger. Det svarer til 20 %. Det er en femtedel. Det er vildt.

fredag den 16. december 2011

13 mm = 7 + 4

Et fint lille foster på 13 mm. Fineste lille hjerte, der slår så lystigt og man kan faktisk se forskel på hoved og hale. Billede kommer senere.
Sidder lige nu i bussen på vej ud til lufthavnen. Skal rejse hjem til mine store drenge og holde jul i DK.

tirsdag den 13. december 2011

Survivor.

Er på vej op igen efter den ledeste 24 timers opkast/diarré omgang.
Det var forfærdeligt. På et tidspunkt i nat sad jeg på toilettet samtidig med at jeg kastede op i lilledrengens potte, fordi jeg ikke kunne nå håndvasken fra toilettet.
Hvis det lille liv indeni mig har overlevet denne tur, så kan den klare alt!

mandag den 12. december 2011

Urolig mave.

Nej det er heldigvis ikke underlivet, den er gal med. Derimod har jeg raget noget mavehalløj til mig.
Jeg har kvalme og min mave er i oprør. Jeg bliver i sådanne situationer taknemlig for at jeg ikke er hårdt ramt af graviditetskvalme. For føj hvor har man det skidt, når man har kvalme og vil kaste op.

tirsdag den 6. december 2011

Rugemor

Igår aftes havde jeg besøg af min skønne veninde. Vi har kendt hinanden siden studietiden. Siden starten af 90'erne. Det er længe!
Vi kender hinandens styrker og svagheder. Vi har leet og tudet sammen og alt der imellem. Jeg har fortalt hende om mine planer for et stykke tid siden efter aborten. Men igår fik hun hele historien. Om aborten og den nuværende graviditet. Og hun var helt oppe og køre. Hun synes at det er fantastisk. Og det er det jo også.
Og problemknuser som hun er, begyndte hun straks at bore i, hvordan jeg skal sige det til omgivelserne og hvor meget jeg skal fortælle.
Der kommer til at blive en officiel overfladisk version, som er at jeg skal have et delebarn med et svensk bøssepar og barnet skal bo hos dem.
De som er tæt på mig, får selvfølgelig den ucensurerede version. At jeg er rugemor.

mandag den 5. december 2011

Liv.

I uge 6 + 1.
Og her ser man tydeligt det fineste lille embryo med hjerteblink.


søndag den 4. december 2011

Stadig gravid.

Jeg føler mig stadig gravid.
Er i dag 6 + 0
Har ganske lidt kvalme, men er eftermiddagstræt og skal tisse ganske hyppigt. Jeg har også en følelse af at min livmoder vokser. Jeg har en meget god fornemmelse af min krop og jeg føler en anden "rundhed" indvendigt. Det er min gamle livmoder, der begynder at udfolde sig.

Denne gang har jeg bare en helt anden mavefornemmelse. Jeg er overbevist om at det går godt og at det skal det nok blive ved med at gøre.
Underligt nok have jeg en anden fornemmelse sidste gang og den viste sig desværre at holde stik.
Så optimismen er i top og jeg kører videre....

fredag den 2. december 2011

Søvnløshed og hCG

Jeg er begyndt at vågne hver nat. Oftest blot for at tisse og derefter sove videre, men i nat (som sidste nat) ligger jeg vågen og kan ikke falde i søvn igen.
Jeg er sulten, men NÆGTER at spise om natten. Det har jeg aldrig gjort og det vil jeg bestemt ikke begynde på nu. Hvis jeg havde en BMI på 15 (ja eller bare under 25) så kunne det måske være, men jeg er tyk nok i forvejen..

Hvad gør man så??? Man Googler da hCG og søvnløshed.... Jeg kom ind på en hjemmeside der hedder mens health forum og ser at det bliver diskuteret. Og så er det lige at jeg undrer mig.... Hvorfor i alverden tager MÆND hCG??? Det er inde på en tråd vdr. anabolske steroider, så det er åbenbart noget i den dur... Render der så en masse bodybuildere rundt med graviditetssymptomer??? Skræmmende.........

Anywho.. Jeg fik målt hCG igen i går morges og det var på over 25.000. Så det er jo fantastisk.
Læste at nivauet fordobles hver 31. time indtil 6500 mlU/ml indtil ca uge 8 (og der er jeg ikke engang endnu!) og derefter er det individuelt.

Både Pappa A og Pappa B er selvfølgelig utroligt glade, men også urolige. Som man nu er, når man skal være forældre og meget endnu kan gå galt.

Pappa B er læge, så ham diskuterer jeg biologiske fakta med.
Pappa A er mere følelsesmæssig i sine beskeder. Han skriver at jeg skal passe på mig selv og spise ordentligt :) Han skrev i dag, da jeg fortalte om mine tiltagende symptomer og stigende hCG, at han er ved at bliver overlykkelig igen og skal forsøge at bremse sine følelser. Han følger med i en graviditetsdagbog på nettet og fortalte at den er ca så stor som en ærte.... Hans glæde og entusiasme er smittende.

Jeg håber og ønsker at det kommer til at gå godt denne gang.

Jeg ønsker virkelig at gøre dem forældre.