Hjemme igen.

Jeg mødte på Gynækologisk Dagkirugisk Afdeling kl 10 i formiddags.
Jeg blev modtaget af en sød, ung og nyuddannet sygeplejerske, der skulle forsøge at lægge et drop i hånden på mig.
Jeg havde helt ondt af hende. Jeg er ikke nem at stikke i og det lykkedes heller ikke for hende, så hun var nødt til at hente en ældre kollega. Jeg har selv lagt drop i mange år, men husker hvor nervepirrende det var de første mange gange. En gang lagde jeg drop på en narkoselæge, men fik det heldigvis først at vide bagefter - ellers var det helt sikkert mislykkedes.

Jeg arbejder selv på et sygehus, men har valgt at tage hen på et andet sygehus, for ikke at rende ind i nogen jeg kender. Jeg har kun fortalt det til en af mine kolleger og i tirsdags var jeg nødt til at fortælle det til min chef, eftersom jeg skulle sygemeldes og ikke havde lyst til at stikke en hvid løgn.
Men derudover har det været vigtigt for mig, at der ikke var nogen, der vidste noget.

Kl 11.15 kommer portøren og henter mig.
Lige inden de kører mig ind på operationsstuen, kommer lægen ud for at hilse på. Og det viser sig at være en, som jeg kender fra arbejde. Hun har været på min afdeling i forbindelse med sin uddannelse.
Da jeg så et kendt ansigt, brød jeg fuldstændigt sammen. Alle de følelser, som jeg ikke vidste at jeg havde, kom pludseligt op til overfladen.
Og jeg ved ikke hvad det egentlig var, som jeg var så ked af.
Jeg tror til dels at jeg var bange.
Bange for at der skulle ske noget, så de ville være nødt til at beholde mig og jeg ikke kunne komme hjem til drengene.
Bange for at de skulle perforere min livmoder, så jeg ikke kunne blive gravid igen.
Men samtidig var det også lettelsestårer. Lettelse over at der var et kendt ansigt. En som kender mig og som jeg kunne stole på.
Så jeg ikke følte mig så "Palle alene i verden".

45 min efter vågner jeg op i sengen oppe på afdelingen igen. Husker intet om hvordan jeg kom derover igen. Det er lidt en uhyggelig følelse. Jeg ved at de har vækket mig nede på OP og at jeg selv er kommet af lejet og op i sengen, men det har jeg ingen erindring om. Aner ikke hvad jeg har gjort eller sagt.
Men jeg er forbavsende frisk.

Kl 13. forlader jeg afdelingen og 13.30 tager jeg toget hjem og er hjemme inden drengene kommer hjem fra skole.
Lidt træt, men ellers helt ok. Vil tage en lille lur på sofaen og falder i dyb søvn og vågner først 2 timer senere...

Så nu sidder jeg her på sofaen. Drengene sover og jeg føler mig træt og tom. Jeg er sygemeldt i morgen og skal ikke på arbejde igen før på mandag.

Gyn amb.

Der skete heller ikke noget i løbet af natten.

Så efter at have hængt i Tlf i en halv time for at komme igennem til lægen, lykkedes det at få en akut tid på Gyn. Amb. Der skulle jeg tilgengæld så kun vente i 45 min. før jeg blev undersøgt af en læge.
Det blev besluttet at jeg skal have lavet en evac i morgen. Skal møde på sygehuset kl 10, men det er ikke til at vide, hvornår jeg kommer til.

Stadig gravid.

Men ikke med et levende foster.

Lige så stolt jeg var af min krop, som blev så hurtigt gravid, lige så træt er jeg af at den ikke vil slippe graviditeten igen.
Jeg har taget Cytotec stikpiller i dag uden effekt.
Har ventet hele dagen på at blødningen skulle indtræffe uden held. Har mærket en del murren, men intet overbevisende.
Skal ringe til lægen i morgen for at få en henvisning til evac.

Missed abortion......

Jeg har tidligere skrevet om uroen og den har ikke rigtigt villet slippe sit tag i mig.
Først var det fordi jeg syntes at det varede længe inden graviditeten blev synlig. HCG nivauet var ganske højt (kan være pga kromosomfejl, hvis det er en singleton graviditet) og så voksede den langsomt og var hele tiden lidt mindre end svarende til gestationsalderen. Synlig hjerteaktion lod også vente lidt på sig.

Hvorom alting er... Jeg var stadig urolig og nu viste det sig at være velbegrundet.
Jeg er blevet scannet og fosteret er gået til grunde. Hjertet er holdt op med at slå og størrelsen svarer til ca 7 + 1
Der har ikke været nogen blødning, men idag "murrer" det en del i underlivet.
Men der kan gå lang tid inden en spontan abort indtræffer. Især fordi hCG nivauet formentlig stadig er højt. Jeg føler mig i hvertfald stadig gravid. Har kvalme og brystspændinger.

I morgen skal jeg starte med Cytotec tabletter for at fremprovokere abort.

Så lige nu er det hele noget lort....

8 uger = 5 am..

I dag er jeg 8 + 0.

Fosteret er ca 1,6 mm fra hoved til hale og alle organerne er dannede på nuværende tidspunkt.
Det er vildt at tænke på. At hvis der er skader på den lille, så er de allerede sket... Men jeg ved at det ikke er noget, som jeg kan gøre for, hvis det sker.
Jeg lever sundt, spiser vitaminer, fiskeolie, drikker maks en kop kaffe om dagen og får masser af frugt. Der ryger også lidt chokolade og andre lækkerier ned, men det er godt for velværet og dermed også godt samlet set ;)

Jeg motionerer (løber og dyrker yoga) og går generelt en hel del for tiden.
Så den lille burde have de bedste vækstbetingelser.

20% af tiden allerede gået og det synes jeg er meget surealistisk at tænke på. 20%!!!!

Hvis graviditeten varede et døgn, så ville klokken være lige knap 5 om morgenen.......

Torsdagsluxus.

Efter at have kysset kæresten farvel og sendt hende på abejde, afleveret bettemanden i vuggestue, tog jeg ud på en skøn løbetur.
Konditionen er helt klart forbedret, men jeg kan virkelig mærke at jeg er betydeligt tungere, end jeg plejer at være, når jeg motionerer. Jeg løber tungere og mine fødder og knæ begynder at protestere inden mine lunger løber tørre for luft - og det irriterer mig grænseløst...
Men sammenlagt 16 min løb og 25 min gang i rask tempo blev det til i dag. Helt klart en forbedring. Løbeprogrammet er ikke fulgt 100 % men det gør ikke noget. Bare det går fremad - og det gør det.

Bagefter favede jeg hår og tog et langt og dejligt karbad. En luxus jeg kun har mulighed for herovre, da jeg ikke har badekar selv.
Så nu sidder jeg her velduftende, ren og ingen synlige grå hår (så længe det varer) og klokken er kun halv 11.
Nu vil jeg kaste mig over vasketøjet og rengøring, mens jeg føler at energien er i top......

Ligamentsmerter, vægt og savn.

Smerter er normalt sjældent forbundet med noget positivt, men de jag og stik, der kommer som små hilsner nede fra indersiden af bækkenet, er meget positive. Det er vokseværk. Tegn på at der er liv og vækst i min livmoder.

Jeg husker ikke at jeg har mærket særlig meget til dem i de andre graviditeter, men dels er det så længe siden at jeg ikke husker ret meget generelt og dels er det mere almindeligt og tydeligt, jo oftere man har været gravid.

Jeg var på vægten her til morgen og jeg har allerede taget 1½ kg på. Mit mål er at tage maks 10 kg på. Dvs. at jeg har taget 15 % på (sorry, men jeg laver procentregning sammen med drengene og det er faktisk god hjernegymnastik) og eftersom 18,5 % af tiden er gået, er det vist god vægtøkonomi ;-) Men så heldig tror jeg nok desværre ikke jeg kan fortsætte med at være.
Så nu er yoga-dvd'en fundet frem og søn nr 2 og jeg skal ud og løbe en tur i skoven....

I eftermiddag rejser jeg til Sverige. Over til min elskede og vores yngste søn. Det er 3 uger siden sidst og det er alt for længe......

7 uger.

7 uger idag.....
17,5 %...   Det er mere end fedtprocenten i min ost :o)


Fandt en graviditetskalender på nettet på www. mingraviditet.dk.
Der står:

Uge 7

Blodforsyningen i din krop øges stadig, og du lægger måske mærke til, at dit hjerte slår hurtigere. Dette skyldes al det arbejde, der foregår i din livmoder. Graviditetsgenerne er for alvor dukket op nu – det er meget forskelligt fra kvinde til kvinde, hvor besværet man er af disse gener.
Fosteret er nu mellem 8-10 mm langt og vokser ca. 0,5 mm om dagen. Hovedet er lige så stort som kroppen, men det ligner mere og mere et menneske. Nervecellerne i fosteret begynder at tage kontakt til hinanden, og arme og ben begynder at vokse ud.

Graviditetsgener har jeg nu ikke ret mange af - heldigvis. Lidt kvalme af og til (intet opkast), træthed om eftermiddagen (lammende, siddende ret op og ned i sofaen og sove - træthed) og så vågner jeg ukristeligt tidligt om morgenen og har svært ved at falde i søvn igen (lige bortset fra lige inden vækkeuret ringer)

Så hvis det er mine graviditetsgener, der for alvor er dukket op, så er jeg billigt sluppet.

Optagelse af embryo med hjerteaktion 6 + 5

Stolthed og Fordom.

Jeg ved at meget stadig kan gå galt.
Jeg ved at til og med de næste 4 uger frem er de kritiske i hele graviditeten.
Det er i denne periode (5-10 uger) at alle organer dannes.
Det første kritiske punkt er overstået. Når hjertet skal begynde at slå.
Det er dér at mange graviditeter (op til 20 %) stopper udviklingen.

Men jeg ved også at jeg er utroligt stolt og bliver helt varm i kroppen ved tanken om at der lige hér og nu, ligger et lille hjerte og slår inde i min gamle livmoder. Et hjerte som jeg har anpart i, både nu og for evigt fremover, på en eller anden måde.
Og jeg er stolt over at min gamle krop har gjort det så godt hidtils - uanset hvordan det ender.....

Fornuften sejrer.

Jeg er i den heldige situation, at jeg har en veninde, der scanner gravide. (Alle gravide burde have en sådan veninde).
Jeg har fortalt hende om mit foretagende og hun støtter op omkring det. Så da jeg sagde til hende at jeg troede ikke på det, (især fordi min hCG ikke er steget som ventet, men kun fordoblet over 5 dage istedet for 2) sagde hun at hun da godt ville scanne mig.
I starten kunne vi ikke se noget, da jeg har en stor og bagoverbøjet livmor, men til sidst lykkedes det utroligt nok at se en lille klump på 2,4 mm med tydelig hjerteaktion! Et levende embryo.

Og her er den så.
Ikke så stor, men Pappa A er heller ikke særlig høj.... :-)

Uvished og utålmodighed.

Dette er en nervepirrende periode.
Jeg aner ikke om jeg er købt eller solgt.
Min fornemmelse siger mig at det ikke går godt, min fornuft siger at jeg skal tage den med ro og at der ikke er tegn på dette.
Men jeg er ikke overbevist om at min fornuft altid har ret.

HCG junkiens tilbagefald..

I går var jeg 5 + 5 og det giver jo 10!

Hvor tiden dog flyver afsted ;-)

Jeg er ved at gå til i nysgerrighed over om graviditeten udvikler sig, som den skal.

Det er endnu for tidligt at se noget liv ved hjælp af ultralyd, så det vil man ikke blive ret meget klogere af. 

Hvad gør man så?

Man får da målt en ny hCG!! 

I går, som var dag 26 efter ægløsningen, var hCG nivauet 9517. 
Jeg har læst at middelværdien 24 dage efter ægløsningen er 2637 og øvre grænse er 10.000.
Så jeg er stadig højt oppe. 

Og det tyder ihvertfald på at det er en intrauterin graviditet. Ellers ville hCG niveauet være betydeligt lavere. 


Om 1½ uge skal jeg til Sverige igen. Jeg har aftalt med Pappa A at han vil bestille en tid til ultralyd, så vi kan se hvordan det ser ud derinde.


Til den tid er jeg 7½ uge henne og der burde man kunne se et lille foster og hjerteaktion.