mandag den 20. juni 2011

Missed abortion......

Jeg har tidligere skrevet om uroen og den har ikke rigtigt villet slippe sit tag i mig.
Først var det fordi jeg syntes at det varede længe inden graviditeten blev synlig. HCG nivauet var ganske højt (kan være pga kromosomfejl, hvis det er en singleton graviditet) og så voksede den langsomt og var hele tiden lidt mindre end svarende til gestationsalderen. Synlig hjerteaktion lod også vente lidt på sig.

Hvorom alting er... Jeg var stadig urolig og nu viste det sig at være velbegrundet.
Jeg er blevet scannet og fosteret er gået til grunde. Hjertet er holdt op med at slå og størrelsen svarer til ca 7 + 1
Der har ikke været nogen blødning, men idag "murrer" det en del i underlivet.
Men der kan gå lang tid inden en spontan abort indtræffer. Især fordi hCG nivauet formentlig stadig er højt. Jeg føler mig i hvertfald stadig gravid. Har kvalme og brystspændinger.

I morgen skal jeg starte med Cytotec tabletter for at fremprovokere abort.

Så lige nu er det hele noget lort....

Ingen kommentarer:

Send en kommentar