Bloody hell!!

Styrtbløder nu nærmest på 2. døgn... Skal det ingen ende ta'??

Måske igen.

Jeg er allerede begyndt at overveje om jeg kunne finde på at være rugemor igen, og umiddelbart er jeg ikke afvisende overfor tanken.
Men det skal ikke være lige her og nu.
Denne omgang har haft konsekvenser. Både fysisk, psykisk og økonomisk.

Back to normal.

Nej måske ikke helt, men på vej.
Jeg har nu fået menstruation igen og jeg havde næsten helt glemt, hvor meget man bløder. Jeg gør i hvert fald.
Man vænner sig hurtigt til ikke at have menstruation mens man er gravid. Men min krop er ved at komme tilbage til sig selv igen og det er rart..
Jeg orker ikke mere de her hormonelle rutsjeture, ud over de sædvanlige månedlige.... Men dem kender jeg jo.
Så nu krydser jeg fingre for at det stabiliserer sig. For jeg synes godt nok at det har været sort ind i mellem.

Nutidens unge.

I dag kom min ældste søn hjem fra skole og fortalte stolt, at de havde talt om vores familie i klassen.
Det kom sig af at de var i gang med at læse en bog om en pige, der bliver forelsket i en anden pige, og derfor er nødt til at spørge sig selv, om hun er homoseksuel.
Dette ledte så til en diskussion om homoseksualitet og pludselig er der en der siger, hey - er din mor ikke homoseksuel?
Så fortalte han hele klassen om sin familie. Om sin homoseksuelle onkel og hans mand og fælles barn, sin lesbiske mor og  hendes kæreste og deres dreng, som drengene betragter som "en slags lillebror", moderens kærestes 2 homoseksuelle brødre og deres kærester og det bøssepar, som hans lesbiske mor er rugemor for.

Det skal lige siges at der er mange nye børn i klassen pga. skolesammenlægning og generel om rokering, så en del af hans klassekamerater kendte ikke til hans historie.

Jeg spurgte ham om det var underligt at blive spurgt ind til det og tale om det, men det syntes han ikke.
Jeg tror tværtimod at han nød lidt opmærksomheden og det var helt tydeligt at han var stolt over at være "anderledes".

Men hvor er det fedt at de kan sidde så naturligt og snakke om det i klassen. At klassen kan rumme min lidt "nørdede" søn og hans anderledes familie..........

Mig og Bubber??

Jeg er blevet kontaktet af produktionsselskabet, der laver udsendelsen "Danmark ifølge Bubber"

De vil gerne lave en udsendelse om rugemødre og par, der vælger at få børn via denne metode.
I den forbindelse ville de gerne tale med mig om hvorfor jeg har valgt at være rugemor.

Jeg synes det er vigtigt at få belyst emnet, men jeg ønsker ikke at stå frem offentligt og slet ikke i landsdækkende tv. Så jeg takkede pænt nej.....

God, godere, Moi??

Jeg fik en besked fra min kusine, der bor i udlandet.
Hun havde hørt, hvad jeg havde gjort og det skortede ikke på lovprisninger. Jeg bliver lidt ubehageligt til mode, når folk "lovpriser" og roser mig for det jeg har gjort. Jeg har det ikke godt med at andre kommenterer på mit "rugeri", men det har jeg skrevet om før.
Men hun skrev at jeg var et godt menneske og det fik mig til at tænke.

Jeg ved ikke om jeg er specielt bedre end så mange andre, men jeg tror jeg er modigere end de fleste. Jeg tror at mange ikke gør det, fordi de ikke tør. Fordi de er bange for hvordan de kommer til at reagere og hvordan omgivelserne reagerer. Jeg var ligeglad med hvad omgivelserne syntes, jeg ville bare ikke konfronteres med deres holdninger hele tiden.....

Høj Nååååeh-faktor...

Lillemanden var på besøg sammen med Pappa1 og min kærestes lillebror. Han var taget med på turen til DK for selskabets skyld. Og for at hjælpe Pappa1.


Formålet med turen var at han skulle have pas, så det har vi fået bestilt til ham. Der skal nu tages elektronisk pasfoto og deres fotoautomat er ikke beregnet til små børn, der ikke kan holde hovedet selv..
Så Pappa1 og jeg måtte stå og holde ham og vores fingre kom med på billedet.... Tror ikke det var helt i henhold til reglerne ;)


Det var så hyggeligt at se dem igen.
Jeg sad længe med Lillemanden og gav ham flaske. Han er utroligt sød og ligner sin far meget.
Men han har min families ører og hovedformen, munden og hagen er helt klart også fra min side.
Vi sad og sammenlignede med billeder af mine drenge, da de var små og ligheden mellem min yngste og Lillemanden er ikke til at komme udenom.
Så jeg synes jo helt klart, at lillemanden er utroligt vakker....

Men det var ikke svært at se ham igen. Jeg synes han er vidunderlig, men følelserne for ham er virkelig som for en hvilken som helst anden vens barn. Men jeg synes at det er lidt vemodigt at de skal flytte op til nordsverige. De skal være der i ½ år pga Pappa2's arbejde. Så jeg ved ikke hvornår jeg ser dem igen. Men det er lige så meget fordi, jeg efterhånden har lært fædrene så godt at kende og jeg synes at de er vidunderlige mennesker. Så jeg kommer til at savne den kontakt, vi har fået gennem det seneste år.

Fint besøg.

I dag kommer Lillemanden og Pappa1 til Danmark.
Vi skal bestille et pas til ham, og han skal være tilstede personligt, når man bestiller pas.
Han skal have taget et pasbillede, hvor han hverken må lukke øjnene eller åbne munden.
Han skal måles, og hans længde skal skrives ind i passet, der derefter gælder i 2 år....

Jeg har lidt svært ved at tage det alvorligt. Indenfor de 2 år kommer han jo til at forandre sig ganske meget og næsten fordoble sin længde. Jeg synes man kunne have dem indskrevet i sit eget pas de første 2 år som i de gode gamle dage. Det ville da gøre det noget nemmere.

Hormoner og synsforstyrrelser..

Jeg har opdaget en lidt urovækkende "ting".

Mit syn har ændret sig, siden jeg fødte.

Jeg har altid haft fantastisk syn. Kan se skarpt lang og nær. (Selvom jeg synes at nærhedsgrænsen har rykket sig 10 cm ud fra min næse, men det er mere alderen.)

Nu har jeg problemer med at stille om, når jeg læser noget tæt på og skal se noget længere væk og omvendt. Det kan være når jeg sidder i sofaen og læser og så kigger op og ser på tv'et. Så er tv'et sløret og texten dobbelt.... Som regel bliver det bedre, men det tager lidt tid for øjnene at omstille sig. Og nogen gange bliver det ikke skarpere......

Jeg kan ikke huske at jeg har oplevet det før efter de andre fødsler. Måske er det også noget aldersbetinget...
Føj... Kan ikke lide at hændelser og tilstande er aldersberoende. Det synes jeg at jeg er for ung til.
Måske skulle jeg spørge en optiker...

På vej tilbage.

Tilbage i DK og snart tilbage til normale tilstande.
Jeg har haft meget ømme bryster og meget mælk, men nu er det på tilbagetog.

Maven er stadig meget øm og jeg tager stadig smertestillende. Men det er egentlig kun nødvendigt fordi jeg ikke kan holde mig i ro. Men nu hvor jeg er tilbage i DK, kan jeg tage den mere med ro.

Jeg mødtes med fædrene og Lillemanden i Stockholm under Priden. Han var så fin og vakker. Og fædrene var glade og tilfredse.
Det var dejligt at se dem igen, men jeg har ingen "moder-følelser" overfor ham. Han er dejlig, men han er jo ikke min og har egentlig aldrig været det.
Men der er mange følelser, der skal falde på plads og det kommer til at tage noget tid. Lige nu er det tankerne om at jeg ikke føler mere for ham, end jeg gør for andre venners småbørn.
På den ene side, så har jeg det ok med at føle det sådan, på den anden side, så får jeg næsten dårlig samvittighed over at jeg føler så lidt.

Hormonella.

Mine bryster ville ikke give sig uden kamp. Jeg har masser af mælk og er nødt til at gå med trusseindlæg i BH'en i mangel af ammeindlæg, som jeg nægter at købe! Jeg har 2 sports-BH'er på for at stramme brystvævet ind. Det skulle også hjælpe lidt på det. Men jeg har taget endnu en Dostinex kur og jeg tror at det er begyndt at hjælpe lidt. Hævelsen og ømheden er faldet, men jeg kan mærke mælkerefleksen med jævne mellemrum........
Hævelsen i maven er faldet lidt og jeg ser knap så gravid ud længere. Er nu på det stadie, hvor man ikke tør spørge en overvægtig kvinde om hun er gravid eller ej ;o)

No milk today...

I går aftes mærkede jeg en lille prikkende fornemmelse i brysterne, som jeg valgte at ignorere. (En strategi, der plejer at fungere glimrende for mig på så mange andre punkter.)
Men i morges var det tydeligt. Der er aktivitet i mælkekirtlerne.......... Og i morgen skal jeg flyve til Sverige, så det er utroligt dårlig timing.
Gammelt husråd er at binde brysterne stramt ind, så jeg sidder lige nu med 2 sports-BH'er på, der er for små, og kan næsten ikke få vejret.
Moderne råd er mere Dostinex, så det skal jeg hente senere i dag.
Tør ikke flyve til Sverige med bryster, der ulmer som en gammel vulkan, der venter på udbrud....