torsdag den 16. august 2012

Høj Nååååeh-faktor...

Lillemanden var på besøg sammen med Pappa1 og min kærestes lillebror. Han var taget med på turen til DK for selskabets skyld. Og for at hjælpe Pappa1.


Formålet med turen var at han skulle have pas, så det har vi fået bestilt til ham. Der skal nu tages elektronisk pasfoto og deres fotoautomat er ikke beregnet til små børn, der ikke kan holde hovedet selv..
Så Pappa1 og jeg måtte stå og holde ham og vores fingre kom med på billedet.... Tror ikke det var helt i henhold til reglerne ;)


Det var så hyggeligt at se dem igen.
Jeg sad længe med Lillemanden og gav ham flaske. Han er utroligt sød og ligner sin far meget.
Men han har min families ører og hovedformen, munden og hagen er helt klart også fra min side.
Vi sad og sammenlignede med billeder af mine drenge, da de var små og ligheden mellem min yngste og Lillemanden er ikke til at komme udenom.
Så jeg synes jo helt klart, at lillemanden er utroligt vakker....

Men det var ikke svært at se ham igen. Jeg synes han er vidunderlig, men følelserne for ham er virkelig som for en hvilken som helst anden vens barn. Men jeg synes at det er lidt vemodigt at de skal flytte op til nordsverige. De skal være der i ½ år pga Pappa2's arbejde. Så jeg ved ikke hvornår jeg ser dem igen. Men det er lige så meget fordi, jeg efterhånden har lært fædrene så godt at kende og jeg synes at de er vidunderlige mennesker. Så jeg kommer til at savne den kontakt, vi har fået gennem det seneste år.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar