fredag den 29. juni 2012

Insemination og ægdonation

Jeg har fået en del forespørgsler vdr. insemination og ægdonation i forbildelse med rugemoderskab.
I følge den danske lov, er dette gældende:

Lov om kunstig befrugtning § 13 indeholder et udtrykkeligt forbud mod befrugtning af en kvinde, der har indgået en rugemoderaftale. Det betyder, at en dansk klinik, hvor en læge har ansvaret for befrugtningen i Danmark ikke må befrugte en kvinde, der skal fungere som rugemoder for et andet par. Selvom lov om kunstig befrugtning kun gælder for befrugtning udført af en læge eller under en læges ansvar, så kan andre klinikker vælge at følge lovens retningslinier. Det betyder, at der – så vidt vi ved – ikke eksisterer klinikker i Danmark, der tilbyder hjælp til kunstig befrugtning af rugemødre.


Dvs at hvis man skal have hjælp med det rent praktiske i befrugtningen, så kommer man lettest omkring det, hvis man ikke oplyser at man er der som rugemoder. Ikke at jeg opfordrer til ulovligheder, men hvis det er en sygeplejerske eller jordemoder på en jordmoderklinik, der inseminerer, så ER det ikke iflg. loven ulovligt.

Mavebilleder?

Jeg har overvejet at lade maven fotografere af en prof. fotograf, som jeg kender til. Hun har nogle meget atypiske og flotte, naturlige billeder, som jeg er helt vild med.
http://www.qkomma.dk/
Tanken er at det ikke er mig, der skal ses på billedet, men kun maven. Så når han bliver større og begynder at spørge til, hvordan han egentlig blev lavet, så har de noget konkret at vise ham. Hér lå du og ventede på at komme ud til os - agtigt.
Og hvis de ikke bryder sig om tanken og billederne, så kan de bare smide dem ud. Det vil jeg lade være helt op til dem.

onsdag den 27. juni 2012

At undervurdere sig selv.

36 + 0

Selv om min mave ikke er særlig stor, så er den større end jeg tror.
Det viser sig især ved at jeg konstant åbner skabe og døre ind i den, fordi den rager længere ud end jeg er klar over. Den bliver våd på undersiden, når jeg vasker op og den ligger ind over bordet/vasken.

Men det mest pinlige er, at jeg 2 gange på 2 dage har været nødt til at flytte parkeringsplads, for selv om bilen sagtens kunne være der, så kunne jeg ikke.

Jeg kunne simpelthen ikke mase mig ud af døren......

Så nu frygter jeg den dag, hvor nogen parkerer så tæt op ad den, at jeg ikke kan komme IND i den igen...

søndag den 24. juni 2012

Burn baby - burn......

Halsbrand er stygt... Jeg kunne tænde Sct. Hans bålet på trods af regnen...

Men  jeg ved at det kunne være meget værre.... Til gengæld er jeg skånet for rigtig mange andre gener..
Men bare fordi det kunne være værre med andre ting, kan jeg godt tillade mig at have ondt af mig selv og min brændende hals.........

fredag den 22. juni 2012

Lille men stærk....

Han ligger nedad med hovedet for tiden. Det har ellers være meget ustabilt de seneste uger.
Han har slået kolbøtter nærmest dagligt. Men nu lader det til at han har fundet sit leje. Og han sparker mine ribben godt og grundigt.

Men maven er ikke særlig stor af at være 3. gangs gravid, så jeg blev scannet igår.
Han vejer ca. 2300g og det svarer til minus 13 %. Det er tilladeligt, men skal scannes igen om 2 uger for at se at han fortsætter med at vokse, som han skal.
Men Pappa1 er heller ikke særlig stor, så jeg er ikke bekymret.


torsdag den 21. juni 2012

5 uger............

5 uger tilbage.... I bedste fald.. I værste fald 7 uger.
Største problem lige nu er logistikken omkring fødslen.
Jeg skal være i DK senest 2 uger før forventet termin. Men det gode er, at den svenske ultralydsfastsatte termin er senere end den danske. Så jeg har lidt længere tid at "løbe" på i Sverige.

Planen er at jeg tager til Sverige d.6.juli og skal være tilbage i DK senest d.25.juli, der er den danske terminsdato. Denne dato er fastsat efter ultralyd, men i virkeligheden kan jeg ikke have termin før d. 29.juli i henhold til inseminationsdatoen. Fosteret kan da ikke være 4 dage ældre, eftersom jeg hverken havde ægløsning eller blev insemineret 4 dage før.... Forvirrende?? Ja det tør siges.....

mandag den 11. juni 2012

Længe leve antacida...

Jeg har nu tygget mig igennem det første glas Alminox. Et af de store vel at mærke!
Mavesyre i halsen er nederdrægtigt... Kan ikke forstå hvorfor det ikke kan blive nede i mavesækken.

søndag den 10. juni 2012

Barselsorlov.

33 1/2 uge og nu er jeg endelig gået på barsel. Fysisk har jeg det strålende, men får flere og flere kraftigere kontraktioner. Det er selvfølgelig ikke usædvanligt, når man er 3. gangs fødende, men nogle af dem er virkelig kraftige. Så nu føles det rart at kunne gøre det meste i mit eget tempo. Ikke fordi at det er sat væsentligt ned, men jeg kan holde de pauser jeg vil, når jeg har brug for det. Og det er en væsentlig forskel.

fredag den 1. juni 2012

Kom maj du søde....

Du godeste. Hvor blev maj måned af?
I morgen er det den 1. Juni og sommerens første dag ser ikke ud til at blive særlig sommerlig.
Vi skal på sommerfest med mit svenske job og det bliver i lange bukser, varme jakker og halstørklæder :(

I dag var Pappa1 og jeg hos den svenske jordemoder. Maven vokser og bettemanden bokser og sparker så det virkelig kan mærkes.
Blodtrykket er som hos en ung pige 110/60 og selv blodsukkeret var normalt 5,7. (Dog tror jeg at det er noget højere nu, hvor jeg ligger på sofaen og spiser Matador Mix ;)
Vi talte om fødselsforberedelse. Jeg har ikke behov for at gå til noget, men jeg tænker at det ville være godt for fædrene at få noget information. Og hvis det kan lade sig gøre, så vil jeg da gerne med.