Hos jordemoder.

Var på besög hos jordemoderen i Sverige sammen med Pappa1. Alt så fint ud og han hörte hjertelyden for förste gang. Det var nu meget rörende, men jeg har fortsat en distance til det hele og det er jo ikke så underligt. Det er måske endda ganske sundt.
Men jeg er glad på deres vegne..... Og så er det jo ganske hyggeligt at märke de små spark, der snart ikke er små längere.......

På sygehuset.

Ultralydscanningen i sidste uge sammen med fädrene gik godt. Lilleprutten var så som så samarbejdsvillig, men det lykkedes at se ham til sidst. Og han så selvfölgelig så fin ud.... Og fädrene var lykkelige...
I forbindelse med undersögelsen, fik jeg stickset min urin og det viste sig at der var 1+ for blod! Det har jeg aldrig haft för og vidste ikke hvordan det skulle tolkes.
Googler man det (for det gör man jo nu til dags) så kunne det väre tegn på nyresten eller prostata cancer. I bedste fald en urinvejsinfektion. Men jeg har absolut ingen andre symptomer på noget som helst. Så jeg slog det hen.

I går testede jeg så urinen igen og nu var der 3+'er....... Eftersom jeg er i Sverige og ikke har nogen "husläge" var jeg nödt til at tage ind på skadestuen/vagtlägen. Så det gjorde jeg kl 19.30 i går aftes.
Först sad jeg og ventede 1½ time og endte med at få blodtrykdfald, så jeg var ved at besvime. Jeg kom ned at ligge og mit BT var 100/60 efter 10 min. Måske lidt i den lave ende, men jeg havde det fint efter at have ligget en stund. Og jeg fölte mig dummere end dum... Blodtryksfald... Hvor amatöragtigt ;)
Men så ville de sende mig på födegangen... Og jeg blev sgu' kört derop i en körestol!! Mens jeg skulle sutte på en saftis for blodsukkeret.
De ville tilsyneladende ikke tro på, at jeg havde spist og drukket maser i löbet af hele dagen og at BT's faldet kun skyldtes deres hårde stole :)
Men så sad jeg og ventede i 1½ time på födegangen på at skulle tilses af en läge, der havde travlt med vigtige ting. Mit urin blev testet og jeg blev sat i profylaktisk behandling for blärebetändelse.
Efter 4 timer var jeg hjemme igen og idag er jeg trättere end trät..........

Sleeping beauty.

Har sovet non-stop hele natten. Det sker sådan ca et par gange om måneden. Lillemanden har sovet i sin egen seng uden et kny og han sover stadig, mens jeg spiser morgenmad og kæresten er i bad. Hvilken luxus. Og så på en helt almindelig torsdag.
I dag efter arbejde skal vi til gennemscanning sammen med fædrene. Det er lidt sent i uge 22, men det skulle passe med at jeg var i Sverige og de begge kunne være med.
Men jeg er blevet scannet i DK også og alt så fint ud. Så det er mest for fædrenes skyld.

Ellers arbejder vi på højtryk med at få løst problemet vedr. evt. fødsel i Sverige. Jeg bor i DK men arbejder og betaler skat i Sverige. Men alligevel kan de ikke finde ud af, hvorvidt jeg er berettiget til at være i den svenske sygesikringskasse og få hjælp i Sverige under graviditet og fødsel. Skriftligt står der en ting, men mundligt oplyser de noget andet, når man ringer og spørger.
Det er lige før det er bedst at spille dum og så bare føde i Sverige og efterfølgende henvise til deres egne retningslinjer, men det ville være så bittert at få en stor efterregning..

Alive and kicking..

For hver dag der går, bliver maven større, så det går som det skal.
Hans spark bliver også mere og mere tydelige og der er kraft i den lille spirrevip.
Forleden aften på sofaen lagde kæresten hånden på maven og fik et tydeligt spark tilbage.

I nat er jeg også blevet sparket på maven, men det var på ydersiden af en 2½ årig febersyg dreng, der kartede rundt i sengen og sov meget uroligt... Men nu ligger han i sengen sammen med kæresten og sover, som kun et lille barn kan - på tværs i sengen og højlydt snorkende :)
Og jeg skal på arbejde.......

I survived....

Jeg overlevede spinningtimen. Det gik faktisk forbavsende godt. Var kun nødt til at sætte mig ned før tid 2 gange. Men jeg tog den også rimeligt med ro.
Men jeg kan mærke lidt til min symfyse efterfølgende.
Dagen igår var også lidt ekstrem i min målestok.
Jeg gik sammenlagt 4 km for at aflevere og hente min bil til service, var på arbejde, ryddede op og gjorde rent, ordnede vasketøj. Først ved 20 tiden i går aftes, satte jeg mig ned og blev siddende. Træt i kadaveret og med en livmoder, der protesterede mod al den uvante aktivitet.
Så idag er der skruet lidt ned for tempoet igen.
På plussiden har vægten endnu ikke overskredet før-inseminations højdepunktet.

Halvvejs.

Det er for vildt og urealistisk. Tiden er gået hurtigt indtil nu og jeg har allerede fået min arbejdsplan frem til jeg skal holde ferie og så direkte på barsel.
Sidste arbejdsdag er 11.maj. Om 2 mdr!!

Spinnende vanvid.

I bestræbelserne på at være et godt forbillede for mine drenge, har jeg meldt mig til Spinning med dem på torsdag. I et øjebliks sindssyge kan man vist roligt sige. Jeg har ikke dyrket nogen som helst form for motion, siden jeg løb i sommers. Undrer om jeg overhovedet kan passe mine Spinningbukser.

19 ½ uge.

Maven kan snart ikke skjules længere og der er daglige små spark og hilsner inde fra ham.
Det er nu så hyggelig en følelse at mærke liv og lidt syret. Tænk at der ligger et lille levende væsen derinde af kød og blod og med bitte små negle og øreflipper. Det er da et lille mirakel når man tænker efter, som man kun kan have den dybeste respekt for. Tænk at naturen kan lave sådan et lille væsen, der lever sit eget liv og vokser helt af sig selv og udenfor min indflydelse. Bortset fra at den selvf. lever af mig.
Gennemskanningen gik godt. Han ser sund, rask og velskabt ud. Andet ville da også være underligt. Han har de bedste vækstbetingelser. Får vitaminer, kalk, jern og fiskeolie dagligt. (Kan i øvrigt ikke forstå at man ikke kan opfinde fiskeolietabletter, som man ikke bøvser sardinbøvser af hele formiddagen)

Og her er han så. Sutter på tommelfinger.

Og så lige et til, bare fordi han er så sød :)