19 ½ uge.

Maven kan snart ikke skjules længere og der er daglige små spark og hilsner inde fra ham.
Det er nu så hyggelig en følelse at mærke liv og lidt syret. Tænk at der ligger et lille levende væsen derinde af kød og blod og med bitte små negle og øreflipper. Det er da et lille mirakel når man tænker efter, som man kun kan have den dybeste respekt for. Tænk at naturen kan lave sådan et lille væsen, der lever sit eget liv og vokser helt af sig selv og udenfor min indflydelse. Bortset fra at den selvf. lever af mig.
Gennemskanningen gik godt. Han ser sund, rask og velskabt ud. Andet ville da også være underligt. Han har de bedste vækstbetingelser. Får vitaminer, kalk, jern og fiskeolie dagligt. (Kan i øvrigt ikke forstå at man ikke kan opfinde fiskeolietabletter, som man ikke bøvser sardinbøvser af hele formiddagen)

Og her er han så. Sutter på tommelfinger.

Og så lige et til, bare fordi han er så sød :)