lørdag den 31. december 2011

Happy New Year Sophie Ducks.

Årets sidste aften. Fejres hos et vennepar, som har 2 børn. Der var lagt op til et vældig hyggeligt komsammen med masser af champagne og god mad.
Der var ingen vej udenom. Jeg var nødt til at fortælle, hvorfor jeg ikke kunne drikke champagne.
De var helt oppe og køre og syntes at det lød fantastisk. Og det gør det jo også. Men jeg kan mærke at jo mere jeg fortæller det, jo mere virkeligt og lidt skræmmende blev det.

tirsdag den 27. december 2011

Den umættelige sult.

Jeg frygtede det værste efter juledagene med masser af mad, kager og slik. Men meget ulig mig, har jeg ikke den store trang til sødt for tiden. Og forleden aften smovsede vi i forskellige smager af Ben & Jerry's. Min yndlingsis. Og da jeg havde spist halvdelen af min vanlige portion, kunne jeg ikke mere. Hvad gør man så? Holder en lille pause og spiser så videre.
Det kom jeg til at fortryde. Gik i seng med kvalme og troede et øjeblik, at jeg var nødt til at stå op og kaste op. Men til sidst faldt jeg i søvn.
Men næste dag var jeg stadig dårlig. Tror mit blodsukker var ekstra lavt af at skulle forbrænde alt det sukker i løbet af natten.

Men da jeg kom hjem havde jeg faktisk tabt 200 gram. Og det forstår jeg virkelig ikke.
Jeg føler konstant at jeg har et sort hul i maven. Er sulten kort tid efter at jeg har spist. Til gengæld kan jeg ikke spise ret meget af gangen og det er nok heldigt nok.

I går spiste jeg en burger og pommesfritter kl 13, da vi var på vej hjem fra juleferie. Og kl 16 var jeg drøn sulten igen. Spiste en klementin og trak den til kl 18, hvor vi fik tomatsuppe, grovpasta og groft brød. Aftenen gik med at bage boller og kage til næste dags fødselsdag og da jeg gik i seng kl 22.30 skreg min mave igen af sult. Men jeg valgte at ignorere den. Kl 4 om natten vågnede jeg som sædvanligt og var stadig sulten, men nægtede at stå op og spise.
Kl 7 stod jeg så op og spiste morgenmad. Kl 11.30 fik vi fødselsdagsgæster og spiste boller, kage og drak cacao og kaffe. Kl 16 sad jeg i bilen på vej til lufthavnen og spiste 2 klapsammen og drak 1/2 liter sodavand og nu er kl 18.30 og jeg er mega sulten igen.
Så nu sidder jeg og tygger mig igennem en Burrito i lufthavnen. Og jeg har heldigvis stadig en klapsammen, 2 klementiner og 1/4 honningmelon i rygsækken. Jeg er jo først hjemme efter kl 23 ;)

Jeg forstår ikke Hvordan et foster på størrelse med en oliven kan spise så meget......

torsdag den 22. december 2011

Første svangreundersøgelse.

I går var jeg til første svangreundersøgelse ved min læge. Efter at jeg er flyttet har jeg fået ny læge. Jeg kunne desværre ikke vælge min tidligere læge, som jeg ellers var så glad for.
Jeg har ikke mødt min nye læge,som er tudsegammel, men har ikke hørt ubetinget positive ting. Så derfor protesterede jeg ikke højlydt, da sekretæren sagde at jeg skulle ind til en ung lægekandidat. Jeg tænkte at hun måtte da være omhyggelig.
Men aldrig er jeg blevet kørt så hurtigt igennem en konsultation.

Egen læge får ekstra honorar for at informere gravide om risikovurdering og screening for kromosomfejl ved uge 12 scanning. Jeg blev spurgt "du vil da takke ja til tilbuddene om scanning ikke"??
Jeg forventede lidt mere information men fik intet. Da hun skulle tage blodprøver, spurgte jeg hvad det var for blodprøver hun skulle tage. (Er det totalt urimeligt at bede om information, jeg mener - iflg Sundhedsstyrelsen skal man træffe et informeret valg til ALLE indreb og behandlinger også det at få målt et blodtryk)
Jeg fik remset op hvilke blodprøver hun tog og at den ene indgik i screeningen.
Men jeg måtte spørge meget direkte flere gange, hvad den screening betød for en i min alder før jeg fik et vævende og i bund og grund uforståeligt svar. Nu ved jeg heldigvis en del om det, men hvis jeg var første gangs gravid, så kan jeg bestemt godt forstå at gravide bliver forvirrede.
Ifølge Sundhedsstyrelsen (SST) skal man tilbydes vejledning.

Retningslinjerne fra SST:

Formålet med fosterdiagnostik er - inden for rammerne af dansk lovgivning - at 
bistå en gravid kvinde, som ønsker en sådan bistand, med at træffe sine egne valg. 
Neutral og fyldestgørende rådgivning er forudsætning herfor. 

Den basale information og afklaring af informationsbehov omfatter 
1. At oplyse om muligheden og afklare, om den gravide ønsker information 
om fosterdiagnostik (evt. spørge den gravide direkte), samt, forudsat den 
gravides informerede samtykke hertil, og i nedennævnte rækkefølge:  
2. At afklare, om der er særlige risikofaktorer tilstede i familien 
(familiehistorien, slægtskab mellem forældrene (fætter-kusine mv.), 
habituel abort, eksposition), samt hvor sådanne risikofaktorer er til stede, at 
informere den gravide om mulighed for nærmere vurdering og rådgivning, 
og med den gravides samtykke at foretage visitation til relevant 
rådgivningsinstans
3. At give den gravide et indblik i øvrige undersøgelsesmuligheder (omtalt i 
afsnit 3.1 og 3.3), disse undersøgelsers formål, samt i de vigtigste fordele 
og ulemper (risici) ved disse undersøgelser. Vedrørende information om 
formålet med biologiske markørundersøgelser som kan belyse risiko, 
henvises til kapitel 3.1.2. 
4. At besvare spørgsmål fra den gravide og i denne forbindelse vurdere, om 
den gravide skal tilrådes og/eller ønsker udvidet information om 
fosterdiagnostik, samt efter omstændighederne med den gravides samtykke 
effektuere henvisning med henblik herpå. 
Ved sin vurdering af den gravides informationsbehov skal den, som 
informerer, særligt være opmærksom på betydningen af etniske, 
demografiske, sociale og uddannelsesmæssige faktorer, samt på egne 
faglige forudsætninger. 
5. At iværksætte/henvise til bestemte undersøgelser, hvor den gravide på 
baggrund af den givne information ønsker dette, og hvor den gravide ikke 
ønsker udvidet information om fosterdiagnostik som en forudsætning for 
sin stillingtagen. Såfremt der iværksættes blodprøve mhp. at belyse risiko 
for Down syndrom eller åbne defekter skal den gravide -  medmindre 
nakkefoldsscanning er planlagt - samtidig henvises til bestemmelse af 
gestationsalder ved ultralyd. 
Der tages udgangspunkt i, at den praktiserende læge fortsat som 
hovedregel vil være den første, der ser den gravide i konsultation.

SST kender godt praktiserende læger og ved at deres informeren godt kan være mangelfuld af forskellige årsager.
Derfor har de lavet en udemærket pjece, som lægerne skal udlevere til de gravide:

Risikovurdering og fosterdiagnost - Information til gravide

På vej ud ag døren spurgte lægekandidaten om jeg ville have Liberos bog til gravide - Jeg takkede pænt nej.

Nu kan det lyde som om jeg er en kværulant gammel gravid, men det er jeg bestemt ikke.
Jeg er derimod bekymret over den manglende information, der gives til de gravide. Information som burde komme fra fagpersoner og ikke noget, de hører tilfældigt fra en veninde eller googler sig frem til på nettet.
Denne mangel på information gør, at de står fuldstændig uforberedte og chokerede den dag de får at vide til scanningen, at undersøgelsen viser, at der måske er noget i vejen med fosteret.
Mange tror at det bare en en hyggescanning.
Der findes utallige eksempler på nettet, hvis man søger.
Og det er det, som jeg synes er skammeligt.
Egen læge har pligt til at forberede dem bedre. Ikke skræmme dem, men informere og forberede dem!
Allerede inden vejledningen om fosterdiagnostik kom i 2003, var der diskussion om hvorvidt vejledningen og rådgivningen skulle lige hos praktiserende læger eller specialuddannede jordemødre.

Jeg synes lægerne har fejlet... Giv opgaven til jordemødrene. Det burde også være jordemødre, der ser kvinderne til første svangreundersøgelse, som man f.eks. gør det i Sverige.
Der går sunde og raske gravide til jordemoder og lægen ser man kun, hvis man er syg.

Og nu sidder jeg og overvejer om jeg skal sende et brev til lægehuset og fortælle dem dette!

søndag den 18. december 2011

8 + 0 fortsat

Her er som lovet et billede af den lille. 8 + 0
Lige knap 2 cm lang. Hovedet til venstre og halen til højre.



Hvis man kigger nøje efter, kan man faktisk allerede se små arm og ben knopper.


8 + 0

8 fuldgåede uger. Det svarer til 20 %. Det er en femtedel. Det er vildt.

fredag den 16. december 2011

13 mm = 7 + 4

Et fint lille foster på 13 mm. Fineste lille hjerte, der slår så lystigt og man kan faktisk se forskel på hoved og hale. Billede kommer senere.
Sidder lige nu i bussen på vej ud til lufthavnen. Skal rejse hjem til mine store drenge og holde jul i DK.

tirsdag den 13. december 2011

Survivor.

Er på vej op igen efter den ledeste 24 timers opkast/diarré omgang.
Det var forfærdeligt. På et tidspunkt i nat sad jeg på toilettet samtidig med at jeg kastede op i lilledrengens potte, fordi jeg ikke kunne nå håndvasken fra toilettet.
Hvis det lille liv indeni mig har overlevet denne tur, så kan den klare alt!

mandag den 12. december 2011

Urolig mave.

Nej det er heldigvis ikke underlivet, den er gal med. Derimod har jeg raget noget mavehalløj til mig.
Jeg har kvalme og min mave er i oprør. Jeg bliver i sådanne situationer taknemlig for at jeg ikke er hårdt ramt af graviditetskvalme. For føj hvor har man det skidt, når man har kvalme og vil kaste op.

tirsdag den 6. december 2011

Rugemor

Igår aftes havde jeg besøg af min skønne veninde. Vi har kendt hinanden siden studietiden. Siden starten af 90'erne. Det er længe!
Vi kender hinandens styrker og svagheder. Vi har leet og tudet sammen og alt der imellem. Jeg har fortalt hende om mine planer for et stykke tid siden efter aborten. Men igår fik hun hele historien. Om aborten og den nuværende graviditet. Og hun var helt oppe og køre. Hun synes at det er fantastisk. Og det er det jo også.
Og problemknuser som hun er, begyndte hun straks at bore i, hvordan jeg skal sige det til omgivelserne og hvor meget jeg skal fortælle.
Der kommer til at blive en officiel overfladisk version, som er at jeg skal have et delebarn med et svensk bøssepar og barnet skal bo hos dem.
De som er tæt på mig, får selvfølgelig den ucensurerede version. At jeg er rugemor.

mandag den 5. december 2011

Liv.

I uge 6 + 1.
Og her ser man tydeligt det fineste lille embryo med hjerteblink.


søndag den 4. december 2011

Stadig gravid.

Jeg føler mig stadig gravid.
Er i dag 6 + 0
Har ganske lidt kvalme, men er eftermiddagstræt og skal tisse ganske hyppigt. Jeg har også en følelse af at min livmoder vokser. Jeg har en meget god fornemmelse af min krop og jeg føler en anden "rundhed" indvendigt. Det er min gamle livmoder, der begynder at udfolde sig.

Denne gang har jeg bare en helt anden mavefornemmelse. Jeg er overbevist om at det går godt og at det skal det nok blive ved med at gøre.
Underligt nok have jeg en anden fornemmelse sidste gang og den viste sig desværre at holde stik.
Så optimismen er i top og jeg kører videre....

fredag den 2. december 2011

Søvnløshed og hCG

Jeg er begyndt at vågne hver nat. Oftest blot for at tisse og derefter sove videre, men i nat (som sidste nat) ligger jeg vågen og kan ikke falde i søvn igen.
Jeg er sulten, men NÆGTER at spise om natten. Det har jeg aldrig gjort og det vil jeg bestemt ikke begynde på nu. Hvis jeg havde en BMI på 15 (ja eller bare under 25) så kunne det måske være, men jeg er tyk nok i forvejen..

Hvad gør man så??? Man Googler da hCG og søvnløshed.... Jeg kom ind på en hjemmeside der hedder mens health forum og ser at det bliver diskuteret. Og så er det lige at jeg undrer mig.... Hvorfor i alverden tager MÆND hCG??? Det er inde på en tråd vdr. anabolske steroider, så det er åbenbart noget i den dur... Render der så en masse bodybuildere rundt med graviditetssymptomer??? Skræmmende.........

Anywho.. Jeg fik målt hCG igen i går morges og det var på over 25.000. Så det er jo fantastisk.
Læste at nivauet fordobles hver 31. time indtil 6500 mlU/ml indtil ca uge 8 (og der er jeg ikke engang endnu!) og derefter er det individuelt.

Både Pappa A og Pappa B er selvfølgelig utroligt glade, men også urolige. Som man nu er, når man skal være forældre og meget endnu kan gå galt.

Pappa B er læge, så ham diskuterer jeg biologiske fakta med.
Pappa A er mere følelsesmæssig i sine beskeder. Han skriver at jeg skal passe på mig selv og spise ordentligt :) Han skrev i dag, da jeg fortalte om mine tiltagende symptomer og stigende hCG, at han er ved at bliver overlykkelig igen og skal forsøge at bremse sine følelser. Han følger med i en graviditetsdagbog på nettet og fortalte at den er ca så stor som en ærte.... Hans glæde og entusiasme er smittende.

Jeg håber og ønsker at det kommer til at gå godt denne gang.

Jeg ønsker virkelig at gøre dem forældre.

tirsdag den 29. november 2011

Høj S-hCG

Jeg fik målt min S-hCG igår og den var høj.
9989 og det er helt oppe ved/over den øverste grænse. Nu håber jeg så bare ikke at det kan være et dårligt tegn, idet den også var tårnhøj sidste gang hvor det gik galt.

En høj hCG kan være forbundet med kromosomfejl, men jeg ved jo af gode grunde ikke hvor høj den har været ved de 2 første graviditeter, der resulterede i 2 sunde og dejlige børn.
Så jeg forsøger ikke at tænke for meget over det.................

søndag den 27. november 2011

Congratulations

I morges vågnede jeg ved at min mobil tlf plingede på en ubekendt måde.
Det viste sig at jeg havde fået en Push besked fra en amerikansk graviditetsapp, som jeg har installeret for at holde rede på graviditetsugerne.
Der stod "Congratulations... You are now 5 weeks pregnant"

Wow.... 5 uger...

lørdag den 26. november 2011

torsdag den 24. november 2011

En måned....

En måned til juleaften...
Begynder allerede at få hjertebanken ved tanken om alle de gaver, som jeg mangler at købe...
Det er sådan set alle undtagen én.....

onsdag den 23. november 2011

Morgenkvalme og misdannelser

Jeg har lige været til patologi konference. Har siddet og kigget på gennemgang af forskellige misdannelser og fosterdød.
Ikke særligt hyggeligt når man selv er gammel, gravid og har morgenkvalme.
Jeg var tvungen til at kigge væk flere gange og tænke at det sker kun for naboen!

tirsdag den 22. november 2011

Stigende hCG

Det er selvfölgelig ikke muligt at måle en evt stigning i hCG med urin tests - og så alligevel..

I dag da jeg testede igen igen (bare fordi at jeg havde en ekstra test tilbage og slet ikke fordi jeg er lidt af en testnörd) behövede jeg ikke vente på udslag mens jeg tog töjet på.
Den ändrede hurtigt farve foran mine öjne. Det tolker jeg som at der er en större koncentration af hCG i blodet/urinen i dag end for 2 dage siden. Eller hvad?

mandag den 21. november 2011

Syg.

En toårig der kaster op i sengen.
Havde helt glemt hvor hyggeligt der er. :(

søndag den 20. november 2011

I rette tid.

Havde ikke lagt mærke til at man kunne vælge hvilken tidszone, man ville tilhøre.
Så nu valgte jeg GMT +- 0 (Danmarkshavn) hvad det så end er for land/by!! ;)

Tidszone??

Jeg ved ikke hvilken tidszone bloggsiten kører på, men her er det altså søndag selvom den skriver at det er lørdag i overskriften...
Så det er søndag morgen d. 20.nov. og kl er 08.09

Officiel testdag.

Og her kommer så beviset.
Ikke bare en , men hele 2 tests...
Clearblue testen måtte også i brug...


Synes allerede at jeg har lidt morgenkvalme ;)

lørdag den 19. november 2011

Postiv prætest.

Jeg testede her til morgen. Egentlig en dag for tidligt. Bare fordi jeg ikke kunne lade være.
Den gav ikke noget umiddelbart positivt udslag. Men efter at have været inde i soveværelset og taget tøj på, gik jeg tilbage ud på badeværelset. Og så var den sgu' positiv!

Så jeg er vist gravid!!!

Må hellere teste igen i morgen for en sikkerheds skyld. Og i overmorgen og.....

søndag den 6. november 2011

Baby-lykke

Jeg blev moster..

Til en dejlig stor og smuk knægt på 4 kg. Mor og barn har det godt.

Nåja.. Og så blev jeg insemineret her i weekenden. Dobbelt insemination for at være på den sikre side.

torsdag den 3. november 2011

IVF-Moster.

Min lillesøster er gravid for første gang. Det har været besværligt for hende og kæresten og det endte med IVF.

Graviditeten er gået godt og i går blev hun så sat i gang.
Har lige fået en meddelelse om at hun nu er i fødsel og er blevet 5 cm...
Jeg kan overhovedet ikke koncentrere mig om noget som helst lige nu.
Min lillesøster er 9 år yngre end jeg og jeg har haft svært ved at forholde mig til at hun overhovedet er voksen og dyrker sex. Og nu skal hun så føde...
Det er bare for vildt....

tirsdag den 25. oktober 2011

Skuffet.

Så kom menstruationen.
Jeg ved at det kan være en langsommelig process at blive gravid, og ved de tidligere forsøg har jeg været afklaret med det. Jeg har været irriteret over at det ikke lykkedes, eftersom timingen var god i forhold til resten af familien. Men denne gang blev jeg skuffet. Jeg følte at det min krop havde svigtet mig.
.
1. gang lykkedes det, men der var noget galt med fosteret.
2. gang var livmoderen ikke optimalt tømt efter aborten.
3. gang var veltimet, men med sæd, der ikke var oprenset.
4. gang var lige efter bogen.

Men en ny cyklus er startet og det er bare at køre videre. Nu håber jeg snart at det lykkes. Ikke kun for min skyld, men mest for de håbefulde kommende fædre.
Jeg føler at jeg svigter dem. Men samtidig ved jeg godt, at det ikke er  noget, jeg er herre over.

lørdag den 22. oktober 2011

Clearblue Blues.

Så fik jeg testen den dyre.
Underligt at når man tisser på opsugningsdelen, så er det lyserødt. Men når det suges op i gennem den magiske del bag plastiket, så er det blåt.

Undrer hvad tanken bag det er.

Håbet er lyserødt - men virkeligheden er blå??

Men den var negativ. Så iflg pakken er jeg med 87% sikkerhed ikke gravid.
Det tolker jeg som et NEJ. Enten er man med 100 % sikkerhed gravide eller også er man det ikke.

I dag skal kæresten og jeg ind til byen og spise frokost på cafe uden barn. Hverken i maven eller i klapvognen. Så jeg tror jeg skal have en stor fadøl til min mad.

fredag den 21. oktober 2011

Ready set - snydetest.

Normalt synes jeg at jeg har meget tydelige PMS tegn.
Sidste måned kunne jeg ret tydeligt mærke at menstruationen nærmede sig flere dage i forvejen. Denne gang har jeg ingen sådan fornemmelse.
Så nu har jeg købt graviditetstests. Og de er dyre dehersens Clearblue tissepinde.
Så jeg nægter at bruge dem, før de er sikre.
Men så er det heldigt at de billige ægløsningstests reagerer på hCG.
Og på en tynd middagsurin er der et ganske svagt positivt udslag. Næsten ikke synligt, men godt at jeg ikke spildte en dyr graviditetstest på det ;)

tirsdag den 18. oktober 2011

Have a little patience.

Tålmodighed er ikke altid min stærkeste side. Faktisk meget sjældent.
Min kæreste, der er et af de klogeste mennesker, jeg kender, plejer med lidt alvor, men mest sjov, i stemmen sige, at jeg lider af let ADHD.
Hvorom alting er, så har jeg svært ved at vente på noget, som jeg føler jeg burde kunne påskynde på en eller anden måde.

Jeg ved udemærket godt at jeg ikke kan påskynde min cyklus, eller endnu bedre, påskynde en evt graviditet at producere målbart hCG, men come on!! Hvor er der utåleligt at skulle vente på at teste!

torsdag den 13. oktober 2011

Verdens kedeligste blog.

Jeg må erkende at jeg hurtigt bliver lidt blog-træt, når der ikke er så meget at skrive om vdr. vores surrogat projekt. Men i fredags lavede vi en hjemmeinsemination igen. Jeg havde ægløsning om lørdagen, så det var ganske fint timet.
Lige nu kører der flere programmer om barnløshed og forskellige måder at få børn på. Jeg orker næsten ikke at se disse programmer, for jeg bliver så påvirket af de forskellige menneskers vanskeligheder med at få børn.
Kan ikke forstå og har svært ved at acceptere, at det skal være så svært.

lørdag den 24. september 2011

mandag den 12. september 2011

Hverdagslykke

Mine store drenge er kommet tilbage til mig.
Jeg synes de bliver større og større for hver uge der går.
Her til aften har de været til boksetræning med deres far og de kom svedende og glade hjem igen...
De har det godt og jeg har det godt.
Så mangler bare den svenske del af familien......

søndag den 11. september 2011

Forsøg nr 3.

Så har vi prøvet igen.
Denne gang blev det en hjemmeinsemination, eftersom det passede med at jeg var i Sverige, da jeg havde ægløsning.
Så nu er det bare at vente - igen.....

søndag den 4. september 2011

1 år

I dag har min kæreste og jeg 1 års jubilæum for vores forlovelse.

Det er 4 år siden vi mødtes for første gang.

Og kærligheden vokser dag for dag...........

onsdag den 31. august 2011

Politik og forældre-egnethed.

Jeg er blevet kontaktet af flere desperate par, der søger rugemødre, fordi de af forskellige årsager ikke selv kan få børn og ikke kan blive godkendt til adoption.

Jeg er ked af at jeg ikke er yngre og kan hjælpe flere, men derudover er det en politisk kamp, der skal kæmpes.
Men det bliver ikke mig, der skal kæmpe den. Jeg gemmer mig og hjælper i det skjulte.

søndag den 28. august 2011

En frisk start.

Så har jeg fået mens igen og er hermed startet på en ny cyklus.
Dette bliver en inseminationscyklus og eftersom det kommer til at passe med at jeg er i Sverige, når jeg får ægløsning, bliver det en hjemmeinsemination.
Håber at heldet er med os igen og at det denne gang kommer til at udvikle sig, som det skal.

fredag den 19. august 2011

Spareplaner.

På mit arbejde er der mange spareplaner og omstruktureringer igang.
Mine kolleger skal dele deres timer mellem den nuværende afdeling, hvor de kun arbejder dagvagter og en sengeafdeling, hvor de også skal have blandede og weekend vagter. Den er meget svær for dem at sluge og det forstår jeg god. Når man har valgt er arbejde man er glad for og arbejdstider, der passer ind i resten af familiens liv, er det svært at skulle omstille sig.
Jeg for mit vedkommende har ikke noget arbejde efter 1.okt. Mit vikariat bliver ikke forlænget pga besparelser.
Det er selvfølgelig træls, men ingen katastrofe. Jeg har arbejde i Sverige, når jeg er der og det er dejligt. Men jeg er ked af at skulle sige farvel til mine kolleger gennem mange år.

onsdag den 17. august 2011

Mens vi venter...

Jeg blev som forventet ikke gravid efter det halvhjertede forsøg inden sommerferien. Derimod styrtblødte jeg det meste af ferien, så nu er min livmoder da ihvertfald renset i bund.
Havde ægløsning i weekenden, så nu er det bare at vente på mens, så vi kan komme igang med en ny frisk cyklus.

fredag den 12. august 2011

Back on the chain.....

Sommerferien er slut og det er lige på og hårdt med arbejde.....
Har det sådan ca sådan her, når dagen er forbi....




tirsdag den 19. juli 2011

Sommerferie og Harry Potter

Jeg har endelig sommerferie og har fået de 2 store drenge tilbage fra deres sommerferie hos deres far.

Vi har tilbragt 2 regnfulde og kedelige sommerdage indendørs, hvor vi har afholdt Harry Potter Marathon.
Vi har set samtlige Harry Potter film og afsluttede så i aften med at se den allersidste film i biografen.
Det var med blandede følelser.

Vi har aldrig været fanatiske Harry Potter fans, men jeg er dybt fascineret af J.K.Rowlings fantastiske fortæller evner og drengene har altid været glade for historien.
Jeg læste de første Harry Potter bøger højt for drengene, mens de stadig var forholdsvis små og gad høre godnathistorier. Nu er de så store at de læser dem selv.

Så for mig var det ikke bare et farvel til Harry Potter og hans venner, men det var også en slags afsked til mine små drenges barndom, nu hvor de er teenager og næsten teenager. Et farvel til en ven, der er vokset op samtidig med mine drenge og som ikke er et barn længere. Og det fik mig næsten til at tude. Mine små drenge, der er ved at blive store og skal ud i den virkelige verden og slås deres kampe mod ondskab og dumheder. Endda uden tryllestave.

mandag den 18. juli 2011

2 i én.

Lørdag formiddag mødte jeg igen op på klinikken for at insemineres.
Jeg blev først scannet for at se om jeg havde haft ægløsning, men det viste sig at folliklen var blevet meget større alt for hurtigt - 25/26 mm. Tænk hvis det bare var en vandcyste og ikke en reel ægfollikel?
Efter meget fundering frem og tilbage besluttede jeg mig for at chance den. Igen ud fra overvejelserne om at det ville være dumt ikke at prøve, hvis nu det skulle kunne lykkes.
Jeg tog en ægløsningssprøjte og blev insemineret igen om eftermiddagen.
Men jeg har ikke tænkt mig at gøre mig nogen forhåbninger om dette forsøg.

Jeg konfererede med pappaB inden forsøget og skrev at jeg kunne gøre et forsøg, men det ikke var særligt sandsynligt at det skulle lykkes. Jeg ville have at de skulle være indforståede med de minimale chancer.
Han svarede at der er større chance for at det kan lykkes hvis man forsøger, end hvis man intet gør...
Og det er jo selvfølgelig rigtigt.....

Så nu er det bare at vente 2 uger igen.....

lørdag den 16. juli 2011

Back in the saddle.

I går begyndte jeg pludselig at bløde kraftigt med koagler.
Meget forvirrende. Det lignede til forveksling en kraftig menstruation. Men samtidig har jeg en folikkel på vej. Jeg blev scannet her til morgen på klinikken og foliklen var der stadig. Og blødningen er holdt igen.
Den var 20 mm her til morgen og slimhinden var 10 mm, så jeg blev insemineret. Men jeg tror ikke ret meget på det her forsøg. Tror ikke at ægget har gunstige forhold at implantere sig, men det føles dumt ikke at prøve.

mandag den 11. juli 2011

Et pausebillede....


Elsker orkidéer........
Elsker at de efter flere måneder med kedelige grønne blade pludselig skyder op og folder de smukkeste blade ud, der holder sig smukke i mange uger.....

En ny cyklus?

Jeg pletbløder fortsat af og til, men igår blev jeg scannet og der var 2 folikler på min højre æggestok, der så ud til at vokse til.
Den ene var på 9 mm og den anden på 11 mm.
Hvis de fortsætter med at vokse, kan det være at der kan blive en insemination allerede i weekenden.
Jeg har ihvertfald fuldgarderet mig og fået en recept på en ægløsningssprøje for at være på den sikre side.
Det ville være dumt ikke at forsøge, hvis muligheden foreligger.

onsdag den 6. juli 2011

Patience patient....

Jeg planlægger og tænker allerede nu vedr. næste insemination.
Det er praktisk taget absolut nødvendigt at det kan ske senest den 20.juli. Vi rejser på 3 ugers ferie d.21. og august og septemer er ikke muligt, da det kommer til at kollidere med min ældste søns konfirmation.

Så jeg tænkte at jeg ville prøve med ægløsningstest 12 dage efter udskrabningen for ligesom at starte et sted.
Den viste bragende positivt og det var ligesom ikke særlig troligt. Så jeg tog en graviditetstest og den var også stadig positiv. (Ægløsningstesten reagerer også positivt på hCG)
Lort.....
Så var der altså stadig hCG nok i blodet til at give udslag på graviditetstesten.
Jeg fik taget en blodprøve og S-hCG var 417. Stort set det samme som den aller første gang, jeg tog en i uge 4 + 4.
Så det kommer nok til at tage lidt tid inden nivauet bliver så lavt at FSH kan begynde at stige.
Og min tålmodighed er lig nul lige nu!

mandag den 4. juli 2011

In transit.

Sidder i Kastrup lufthavn og venter på flyet til provinsen efter en lang weekend i Sverige hos den svenske halvdel af mit liv.
For 2 uger siden sad jeg også her, men da var jeg stadig gravid og med nykøbte gravidbukser i kufferten. Denne gang er der alm tøj og knækbrød i kufferten. Gravidbukserne er midlertidigt pakkede ned.
På plussiden havde vi fest i lørdags og jeg drak massevis af lækre drinks. Dog ikke særligt stærke eftersom jeg er lidt ude af træning. Men de smagte lækkert.

søndag den 3. juli 2011

Blødning.

En uge efter udskrabningen fik jeg pludselig kraftige smerter og begyndte at bløde igen.
Dagen efter blev jeg scannet og der var tydeligt rester af "noget" inde i min livmoder.
Jeg nåede at blive ked af det og tænke at det bare ikke var sandt. Men lægen mente at det lignede blod og koagler og det er åbenbart ikke helt uvanligt efter en kirurgisk abort. Det skulle nok komme ud af sg selv med tiden.

Hun syntes dog at jeg skulle have taget en hCG for en sikkerheds skyld,men jeg stod lige og skulle afsted til Sverige. Så det må vente til på tirsdag. Der kommer fortsat lidt gammelbrunt blod af og til, men det gør heldigvis ikke specielt ondt.

Jeg skal begynde at teste med ægløsningstest, når jeg kommer hjem, for at se om min cyklus er kommet i gang igen. Og såsnart jeg kan identificere en ægløsning, skal vi prøve endnu en insemination. Det skal dog blive senest 20.juli, hvis jeg skal nå at føde inden den ældste skal konfirmeres. Ellers må det vente til september.

torsdag den 23. juni 2011

Hjemme igen.

Jeg mødte på Gynækologisk Dagkirugisk Afdeling kl 10 i formiddags.
Jeg blev modtaget af en sød, ung og nyuddannet sygeplejerske, der skulle forsøge at lægge et drop i hånden på mig.
Jeg havde helt ondt af hende. Jeg er ikke nem at stikke i og det lykkedes heller ikke for hende, så hun var nødt til at hente en ældre kollega. Jeg har selv lagt drop i mange år, men husker hvor nervepirrende det var de første mange gange. En gang lagde jeg drop på en narkoselæge, men fik det heldigvis først at vide bagefter - ellers var det helt sikkert mislykkedes.

Jeg arbejder selv på et sygehus, men har valgt at tage hen på et andet sygehus, for ikke at rende ind i nogen jeg kender. Jeg har kun fortalt det til en af mine kolleger og i tirsdags var jeg nødt til at fortælle det til min chef, eftersom jeg skulle sygemeldes og ikke havde lyst til at stikke en hvid løgn.
Men derudover har det været vigtigt for mig, at der ikke var nogen, der vidste noget.

Kl 11.15 kommer portøren og henter mig.
Lige inden de kører mig ind på operationsstuen, kommer lægen ud for at hilse på. Og det viser sig at være en, som jeg kender fra arbejde. Hun har været på min afdeling i forbindelse med sin uddannelse.
Da jeg så et kendt ansigt, brød jeg fuldstændigt sammen. Alle de følelser, som jeg ikke vidste at jeg havde, kom pludseligt op til overfladen.
Og jeg ved ikke hvad det egentlig var, som jeg var så ked af.
Jeg tror til dels at jeg var bange.
Bange for at der skulle ske noget, så de ville være nødt til at beholde mig og jeg ikke kunne komme hjem til drengene.
Bange for at de skulle perforere min livmoder, så jeg ikke kunne blive gravid igen.
Men samtidig var det også lettelsestårer. Lettelse over at der var et kendt ansigt. En som kender mig og som jeg kunne stole på.
Så jeg ikke følte mig så "Palle alene i verden".

45 min efter vågner jeg op i sengen oppe på afdelingen igen. Husker intet om hvordan jeg kom derover igen. Det er lidt en uhyggelig følelse. Jeg ved at de har vækket mig nede på OP og at jeg selv er kommet af lejet og op i sengen, men det har jeg ingen erindring om. Aner ikke hvad jeg har gjort eller sagt.
Men jeg er forbavsende frisk.

Kl 13. forlader jeg afdelingen og 13.30 tager jeg toget hjem og er hjemme inden drengene kommer hjem fra skole.
Lidt træt, men ellers helt ok. Vil tage en lille lur på sofaen og falder i dyb søvn og vågner først 2 timer senere...

Så nu sidder jeg her på sofaen. Drengene sover og jeg føler mig træt og tom. Jeg er sygemeldt i morgen og skal ikke på arbejde igen før på mandag.

onsdag den 22. juni 2011

Gyn amb.

Der skete heller ikke noget i løbet af natten.

Så efter at have hængt i Tlf i en halv time for at komme igennem til lægen, lykkedes det at få en akut tid på Gyn. Amb. Der skulle jeg tilgengæld så kun vente i 45 min. før jeg blev undersøgt af en læge.
Det blev besluttet at jeg skal have lavet en evac i morgen. Skal møde på sygehuset kl 10, men det er ikke til at vide, hvornår jeg kommer til.

tirsdag den 21. juni 2011

Stadig gravid.

Men ikke med et levende foster.

Lige så stolt jeg var af min krop, som blev så hurtigt gravid, lige så træt er jeg af at den ikke vil slippe graviditeten igen.
Jeg har taget Cytotec stikpiller i dag uden effekt.
Har ventet hele dagen på at blødningen skulle indtræffe uden held. Har mærket en del murren, men intet overbevisende.
Skal ringe til lægen i morgen for at få en henvisning til evac.

mandag den 20. juni 2011

Missed abortion......

Jeg har tidligere skrevet om uroen og den har ikke rigtigt villet slippe sit tag i mig.
Først var det fordi jeg syntes at det varede længe inden graviditeten blev synlig. HCG nivauet var ganske højt (kan være pga kromosomfejl, hvis det er en singleton graviditet) og så voksede den langsomt og var hele tiden lidt mindre end svarende til gestationsalderen. Synlig hjerteaktion lod også vente lidt på sig.

Hvorom alting er... Jeg var stadig urolig og nu viste det sig at være velbegrundet.
Jeg er blevet scannet og fosteret er gået til grunde. Hjertet er holdt op med at slå og størrelsen svarer til ca 7 + 1
Der har ikke været nogen blødning, men idag "murrer" det en del i underlivet.
Men der kan gå lang tid inden en spontan abort indtræffer. Især fordi hCG nivauet formentlig stadig er højt. Jeg føler mig i hvertfald stadig gravid. Har kvalme og brystspændinger.

I morgen skal jeg starte med Cytotec tabletter for at fremprovokere abort.

Så lige nu er det hele noget lort....

fredag den 17. juni 2011

8 uger = 5 am..

I dag er jeg 8 + 0.

Fosteret er ca 1,6 mm fra hoved til hale og alle organerne er dannede på nuværende tidspunkt.
Det er vildt at tænke på. At hvis der er skader på den lille, så er de allerede sket... Men jeg ved at det ikke er noget, som jeg kan gøre for, hvis det sker.
Jeg lever sundt, spiser vitaminer, fiskeolie, drikker maks en kop kaffe om dagen og får masser af frugt. Der ryger også lidt chokolade og andre lækkerier ned, men det er godt for velværet og dermed også godt samlet set ;)

Jeg motionerer (løber og dyrker yoga) og går generelt en hel del for tiden.
Så den lille burde have de bedste vækstbetingelser.

20% af tiden allerede gået og det synes jeg er meget surealistisk at tænke på. 20%!!!!

Hvis graviditeten varede et døgn, så ville klokken være lige knap 5 om morgenen.......

torsdag den 16. juni 2011

Torsdagsluxus.

Efter at have kysset kæresten farvel og sendt hende på abejde, afleveret bettemanden i vuggestue, tog jeg ud på en skøn løbetur.
Konditionen er helt klart forbedret, men jeg kan virkelig mærke at jeg er betydeligt tungere, end jeg plejer at være, når jeg motionerer. Jeg løber tungere og mine fødder og knæ begynder at protestere inden mine lunger løber tørre for luft - og det irriterer mig grænseløst...
Men sammenlagt 16 min løb og 25 min gang i rask tempo blev det til i dag. Helt klart en forbedring. Løbeprogrammet er ikke fulgt 100 % men det gør ikke noget. Bare det går fremad - og det gør det.

Bagefter favede jeg hår og tog et langt og dejligt karbad. En luxus jeg kun har mulighed for herovre, da jeg ikke har badekar selv.
Så nu sidder jeg her velduftende, ren og ingen synlige grå hår (så længe det varer) og klokken er kun halv 11.
Nu vil jeg kaste mig over vasketøjet og rengøring, mens jeg føler at energien er i top......

mandag den 13. juni 2011

Ligamentsmerter, vægt og savn.

Smerter er normalt sjældent forbundet med noget positivt, men de jag og stik, der kommer som små hilsner nede fra indersiden af bækkenet, er meget positive. Det er vokseværk. Tegn på at der er liv og vækst i min livmoder.

Jeg husker ikke at jeg har mærket særlig meget til dem i de andre graviditeter, men dels er det så længe siden at jeg ikke husker ret meget generelt og dels er det mere almindeligt og tydeligt, jo oftere man har været gravid.

Jeg var på vægten her til morgen og jeg har allerede taget 1½ kg på. Mit mål er at tage maks 10 kg på. Dvs. at jeg har taget 15 % på (sorry, men jeg laver procentregning sammen med drengene og det er faktisk god hjernegymnastik) og eftersom 18,5 % af tiden er gået, er det vist god vægtøkonomi ;-) Men så heldig tror jeg nok desværre ikke jeg kan fortsætte med at være.
Så nu er yoga-dvd'en fundet frem og søn nr 2 og jeg skal ud og løbe en tur i skoven....

I eftermiddag rejser jeg til Sverige. Over til min elskede og vores yngste søn. Det er 3 uger siden sidst og det er alt for længe......

fredag den 10. juni 2011

7 uger.

7 uger idag.....
17,5 %...   Det er mere end fedtprocenten i min ost :o)


Fandt en graviditetskalender på nettet på www. mingraviditet.dk.
Der står:


Uge 7

Blodforsyningen i din krop øges stadig, og du lægger måske mærke til, at dit hjerte slår hurtigere. Dette skyldes al det arbejde, der foregår i din livmoder. Graviditetsgenerne er for alvor dukket op nu – det er meget forskelligt fra kvinde til kvinde, hvor besværet man er af disse gener.
Fosteret er nu mellem 8-10 mm langt og vokser ca. 0,5 mm om dagen. Hovedet er lige så stort som kroppen, men det ligner mere og mere et menneske. Nervecellerne i fosteret begynder at tage kontakt til hinanden, og arme og ben begynder at vokse ud.


Graviditetsgener har jeg nu ikke ret mange af - heldigvis. Lidt kvalme af og til (intet opkast), træthed om eftermiddagen (lammende, siddende ret op og ned i sofaen og sove - træthed) og så vågner jeg ukristeligt tidligt om morgenen og har svært ved at falde i søvn igen (lige bortset fra lige inden vækkeuret ringer)
Så hvis det er mine graviditetsgener, der for alvor er dukket op, så er jeg billigt sluppet.

onsdag den 8. juni 2011

Optagelse af embryo med hjerteaktion 6 + 5

Stolthed og Fordom.

Jeg ved at meget stadig kan gå galt.
Jeg ved at til og med de næste 4 uger frem er de kritiske i hele graviditeten.
Det er i denne periode (5-10 uger) at alle organer dannes.
Det første kritiske punkt er overstået. Når hjertet skal begynde at slå.
Det er dér at mange graviditeter (op til 20 %) stopper udviklingen.

Men jeg ved også at jeg er utroligt stolt og bliver helt varm i kroppen ved tanken om at der lige hér og nu, ligger et lille hjerte og slår inde i min gamle livmoder. Et hjerte som jeg har anpart i, både nu og for evigt fremover, på en eller anden måde.
Og jeg er stolt over at min gamle krop har gjort det så godt hidtils - uanset hvordan det ender.....

tirsdag den 7. juni 2011

Fornuften sejrer.

Jeg er i den heldige situation, at jeg har en veninde, der scanner gravide. (Alle gravide burde have en sådan veninde).
Jeg har fortalt hende om mit foretagende og hun støtter op omkring det. Så da jeg sagde til hende at jeg troede ikke på det, (især fordi min hCG ikke er steget som ventet, men kun fordoblet over 5 dage istedet for 2) sagde hun at hun da godt ville scanne mig.
I starten kunne vi ikke se noget, da jeg har en stor og bagoverbøjet livmor, men til sidst lykkedes det utroligt nok at se en lille klump på 2,4 mm med tydelig hjerteaktion! Et levende embryo.

Og her er den så.
Ikke så stor, men Pappa A er heller ikke særlig høj.... :-)

mandag den 6. juni 2011

Uvished og utålmodighed.

Dette er en nervepirrende periode.
Jeg aner ikke om jeg er købt eller solgt.
Min fornemmelse siger mig at det ikke går godt, min fornuft siger at jeg skal tage den med ro og at der ikke er tegn på dette.
Men jeg er ikke overbevist om at min fornuft altid har ret.

torsdag den 2. juni 2011

HCG junkiens tilbagefald..

I går var jeg 5 + 5 og det giver jo 10!

Hvor tiden dog flyver afsted ;-)

Jeg er ved at gå til i nysgerrighed over om graviditeten udvikler sig, som den skal.

Det er endnu for tidligt at se noget liv ved hjælp af ultralyd, så det vil man ikke blive ret meget klogere af. 

Hvad gør man så?

Man får da målt en ny hCG!! 

I går, som var dag 26 efter ægløsningen, var hCG nivauet 9517. 
Jeg har læst at middelværdien 24 dage efter ægløsningen er 2637 og øvre grænse er 10.000.
Så jeg er stadig højt oppe. 

Og det tyder ihvertfald på at det er en intrauterin graviditet. Ellers ville hCG niveauet være betydeligt lavere. 


Om 1½ uge skal jeg til Sverige igen. Jeg har aftalt med Pappa A at han vil bestille en tid til ultralyd, så vi kan se hvordan det ser ud derinde.


Til den tid er jeg 7½ uge henne og der burde man kunne se et lille foster og hjerteaktion.

søndag den 29. maj 2011

Procentregning.

Matematik har aldrig været min stærke side og derfor synes jeg godt om den lille ticker her på siden.

Den regner ud hvor mange uger og dage, der er gået og hvor mange dage, der er tilbage.

Men nysgerrig har jeg altid været og derfor kunne jeg ikke lade være med at kaste mig ud i et forsøg på procentregning.

Jeg fik regnet mig frem til (efter mange forsøg på den ene og den anden måde) at jeg faktisk har været gravid 13 % af den samlede tid, hvis man altså går skarpt ud fra at graviditeten varer 280 dage.

13 %...... Det er da lidt vildt når man tænker over det i det perspektiv.

Selvom 5 uger egentlig ikke er ret meget, så er 13 % da egentlig pænt.

Jeg bliver ihvertfald glad, hvis jeg får 13 % i rabat på næsten hvad som helst....

fredag den 27. maj 2011

To pee or not to pee....

I nat vågnede jeg og skulle tisse rigtig meget.

Fik flashback til de andre gange jeg har været gravid og rendt på toilettet konstant. Men det er heldigvis for tidligt til det pjat.

Men jeg nægtede at forlade min varme dyne bare for at tisse, fordi jeg ikke kunne lade være med at drikke et stort glas vand lige inden jeg skulle sove. (Det var også dumt- ved det godt)

Pludselig lå jeg og sagde halvhøjt til mig selv i halvsøvne - To pee or not to pee....... Og så var jeg ved at tisse i sengen af grin og kunne lige så godt stå op og gå på toilettet......

onsdag den 25. maj 2011

Ny hCG

Jeg fik målt hCG igen i morges.

Ikke fordi jeg behøver det, men fordi jeg fortjener det ;-)

Og den er stigende - meget stigende.
I dag, som er 19 dage efter ægløsningen er hCG'en på 1115 ie/l.

I følge de gængse reference rammer, som jeg kan finde på nettet, er det i den øvre ende fortsat. Men stadig ikke foruroligende/måske tvillinger højt.

Men uha hvor jeg ser frem imod en tidlig scanning for at se hvor mange der er og hvor den/de sidder henne.

tirsdag den 24. maj 2011

Dreng eller pige.

Læste en artikel idag om en familie, som har besluttet sig for at opdrage deres barn "kønsløst". Forstået på den  måde, at det ikke skal være kønnet, der definerer hvem eller hvad barnet er, men derimod hvad barnet selv udvikler sig til.

På sæt og vis synes jeg det er en sej indstilling. Jeg kunne tænke mig at være mindre kønsbevidst, men falder i de samme gruber gang på gang.
Men jeg ved også at jeg har ladet mine egne børn bestemme meget selv, hvad de ville have af legetøj, tøj osv uden at være kønsfordømmende.
Men det er en sej kamp, hvis man er den eneste og skal kæmpe imod resten af familien og omgivelserne. Især med frygt for at børnene skal blive drillede eller holdt udenfor.

Men hatten af for denne familie, der går hele vejen og gør op med samfundets normer..... Ville ønske at flere, inkl. mig selv, have lidt af det mod og indstilling..

mandag den 23. maj 2011

Høj S-hCG.

Fik målt S-hCG igen idag og det ligger på 473.
Det er helt oppe på den øvre grænse for dag 17 efter ægløsningen. Og endda en lille smule over... Gennemsnitsværdien på dag 17 er 132 og hvis det er dag 18 så er den 292. Øvre grænse på dag 17 er 429 og dag 18 er 514.
Så jeg ligger oppe i den øvre ende uanset om det er dag 17 eller 18. (Det kommer lidt an på om jeg havde ægløsning før eller efter midnat og det er umuligt at vide.)
Men tallet er ikke suspekt højt, som f.eks ved tvillinger, men man kan jo aldrig helt vide.
Men so far so good...

Glad far og ømme bryster. (Ikke på samme tid og sted - mind you!)

Blev vækket i morges kl halv 7 af en sms, der tikkede ind.
Den var fra den biologiske far. (Tror jeg vil kalde den biologiske far Pappa A og den ikke biologiske far Pappa B for nemhedens skyld)
Han skrev at han ikke havde sovet ordentligt, siden jeg fortalte at jeg var gravid. Han er heldigvis helt oppe i skyerne af glæde og det begynder lige så langsomt at sive ind, at det rent faktisk er sandt...
Og jeg kan forstå at det føles uvirkeligt for ham. Det føles også uvirkeligt for mig, og det er trods alt mig, der har symptomerne.
Var ude og løbe igår og brysterne føltes ikke helt bekvemme ved situationen.
Det gjorde faktisk ret ondt.
Jeg må finde et sted jeg kan løbe, hvor jeg ikke risikerer at møde andre mennesker, for det ser så åndssvagt ud at løbe med hænderne over brystet.....

søndag den 22. maj 2011

Øl og fest...

Fredag aften havde vi besøg af K's bror. Det var rigtig hyggeligt.
Solen havde skinnet hele dagen og vi besluttede os for at grille. Men pga at bettemanden først skulle puttes, blev det lidt sent inden vi kunne spise og det var blevet ganske køligt. For ikke at sige pissekoldt...

Men vi nægtede at overgive os.

Vi pakkede os ind i tæpper og spiste vores mad, der blev kold hurtigere end vi kunne nå at tygge..
Men så er det jo godt at man kan hygge sig med en masse øl....
Nånej... Det kunne jeg jo ikke...

Vi havde købt alkoholfri øl til mig.. Det lignede øl. Det lugtede som øl. Det smagte som øl, men det virkede ikke som øl..

Og i går aftes var vi til en rigtig fest. Vi skulle selv medbringe noget at drikke og sætte det på et fælles drinksbord. Tror nok jeg fik lov til at have min alkoholfri øl for mig selv....
Jeg har ikke noget imod ikke at drikke alkohol, det er mere det at omgivelserne bliver mere og mere fjollede at høre på efterhånden som aftenen skrider frem.. Og til sidst gider man bare ikke høre på mere.
Jeg blev træt og rastløs og længtes bare efter at komme hjem og i seng. Ganske kedelig, ja men til gengæld er jeg gravid ;-) Testen er bragende positiv idag.....

fredag den 20. maj 2011

Officiel testdag.....

I dag er det den officielle testdag.
I dag er dagen, hvor jeg havde fået min menstruation, hvis det ikke lige var fordi at jeg er gravid....

Så i anledningen af den officielle testdag (og store bededag) var jeg jo selvfølgelig nødt til at teste - igen.
Problemet er bare at jeg var så utroligt tørstig i går aftes, at jeg havde drukket 2 glas vand umiddelbart inden jeg gik i seng.

Så da jeg stod op i morges tissede jeg nok en hel liter og hCG'en var derfor ikke specielt koncentreret.
Så testen viste ingenting de første 3 min.
Men jeg var ikke bekymret.
Min morgenkvalme fortalte mig ganske tydeligt at jeg bestemt har en ikke ubetydelig mängde hCG i blodet.
Og efter 5 min var testen også lige så tydelig som dagen før. Og faktisk lige en tand kraftigere.  

Men hvor er det dog forståeligt at mange bliver forvirrede og bekymrede, når der kan være så stor visuel forskel på testene fra dag til dag..

torsdag den 19. maj 2011

Og igen....

Positive graviditetstests.

Det er en trend blandt fertilitetsbloggere at lægge en masse billeder ud af tests, har jeg set. Og jeg vil bestemt ikke være "utrendy", så her kommer mit billede.

Testen til venstre viser den svagt positive test fra igår. Man kan lige ane en streg ud for T, som er testfeltet. 
Testen til højre er testen fra i morges. Den er tydeligvis lidt kraftigere end den foregående. Jeg ved godt at det kommer meget an på koncentrationen af hCG i urinen, hvor kraftigt den reagerer, men jeg vælger at tolke det som at hCG stiger....

Jeg kontaktede de kommende fædre igår og fortalte om de foreløbige testresultater. Og selv om det er ganske tidligt, er der ingen grund til ikke at tro på at det ikke skal lykkes. 
Jeg ved godt at mange graviditeter går til grunde, men da det aldrig er sket for mig før, har jeg svært ved at gå og være ængstelig for at det skal ske. Og sker det, så sker det. 
Men jeg tager ikke sorgerne på forskud...

Mit motto er "It ain't over til the fat lady sings..." og jeg kan ikke høre hende endnu ;-)

onsdag den 18. maj 2011

Positiv?

Jeg kunne ikke dy mig for at teste i morges med urintest igen. Både den sidste af de billige og så en lidt dyrere, der skulle være mere følsom. Velvidende at det sikkert stadig er for tidligt at se noget på dem.
Og ganske rigtig. Teststregen blev hurtig synlig og så skete der ikke mere.

5 min efter gik min kæreste K ud på toilettet og hun råbte, at vist var de da begge positive. Og om nogen, så er hun da ekspert i at se på tissetests....
Og ganske rigtigt. Der var faktisk små lyse streger på begge tests.. Svage, ganske vist, men ikke destomindre synlige.

Det betyder at mit S-hCG er steget, da disse tests først reagerer ved en S-hCG på mellem 20-100 alt efter fabrikat. Så indtil videre går det den rigtige vej.

tirsdag den 17. maj 2011

Faktisk 9??

Jeg ringede faktisk til lægen idag og fik faktisk allerede svar på blodprøven.
Mit hCG var faktisk 9....
Dvs at det faktisk er positivt.
Dvs at jeg faktisk lige her og nu faktisk er lidt gravid..
Det er faktisk underligt....

mandag den 16. maj 2011

Hysterisk 40 årig hos lægen.

I fredags fik jeg lusket mig til at få taget en hCG, selvom det var aldeles for tidligt. Men jeg tænkte at det kunne da være liiidt sjovt, hvis den kunne vise bare en lille bitte begyndende stigning. Fik svar allerede efter 4 timer og den var selvf. negativ. Værdien var <1 og det er bestemt ikke meget. Jeg tænkte at nåja, det er da mere end 0, men fik så at vide, at den aldrig viser mindre end <1. Så der kunne lige så godt stå 0.
Men jeg var nede ved min egen læge i morges og fik taget en ny.

Lægesekretæren, som jeg talte med i fredags spurgte, om det var efter aftale med lægen - og dertil måtte jeg jo så sige nej.
Hun spurgte mig hvorfor jeg så skulle have den taget (hun vidste ikke at jeg allerede havde fået taget en).
Jeg sagde at det var fordi at jeg var 40 og måske/måske ikke gravid.
Den åd hun uden at spørge mere til det. Så kan man tænke lidt mere over det......

Jeg fik den så taget tidligt i morges og fik at vide at jeg kunne ringe om en uge og få svar..........
EN UGE?? Nærmest råbte jeg målløs.....

De bliver da analyserede på 4 timer - max.... Så selvom den skal sendes til et eksternt laboratorie, så burde der være svar allerede næste dag...

Hun rødmede helt og sagde at det vidste hun helt ærligt ikke så meget om, hun var ikke laborant.

Jeg fik helt ondt af hende. Først havde hun ikke helt styr på proceduren og analysen  og så blev hun nærmest overfaldet af en hysterisk fyrreårig måske/måske ikke gravid... :-)

Men til mit forsvar skal lige siges, at jeg faktisk havde en kanelstang med til hende, fordi hun pressede mig ind fra morgenstunden, selvom der egentlig ikke var nogen tider ;-)

søndag den 15. maj 2011

Ready - set - test.

Jeg har fået fat i 2 billige graviditetstests, som egentlig udløb for 3 år siden, så jeg forventer mig ikke ret meget af dem. Og jeg tror bestemt heller ikke at de indgår i kategorien "særligt følsomme tests",som kan vise en hCG stigning i urinen allerede 6-8 dage efter implantationen.

På trods af dette, eller måske netop derfor, kunne jeg ikke lade være med at teste for sjov i morges.
På pakken står der at den ikke må udsættes for sollys, så ingen udendørs testen - det er i grunden helt ok med mig. Jeg foretrækker at tisse på et toilet.
Opbevares tør..., Jamen min urin er altså våd...
Og mellem 4 og 25 grader.. Skal man vente til urinen er "kølet ned"??
Og sidst men ikke mindst - Kun til udvortes brug! ??!! Jamen hvad ellers?? Er der nogen, der kunne finde på at stikke den ind nogen steder?? (Måske nogen der tog det med ingen sollys MEGET bogstaveligt???!!)

Ikke overraskende var den bragende negativ. Jeg blev hverken ked af det eller glad, idet jeg ikke havde forventet at den ville vise noget, som jeg kunne bruge til noget.
Jeg synes bare at det er sjovt at tisse på en pind ;-)

Men da jeg sad og ventede på at testen skulle suge urinen op og farvestoffet fordele sig, slog det mig, hvor mange kvinder der måske i selvsamme øjeblik rundt omkring på jorden, sad med krydsede fingre og lukkede øjne og håbede på et positivt udslag. Nogle bad sikkert også for et negativt, men hvor mange skæbner er det ikke, der ændrer sig med et slag pga af en ekstra streg eller ikke...

fredag den 13. maj 2011

Dag 8.

Idag er det 8 dage siden jeg havde ægløsning og 9 dage siden jeg blev insemineret.

Det befrugtede æg (hvis det da er befrugtet) er en blastocyst på omkring 5. dagen. Dvs at det har et væskefyldt hulrum. Omkring 5-6 dagen går der hul på æghinden (zona pellucida) og blastocysten krænger sig udaf æghinden. Ægget klækkes.
Og først når blastocysten er fri af æghinden, kan den implanrere sig i slimhinden.

Slimhinden ændrer sig også, for at gøre sig klar til implantationen.
Op til ægløsningen og et par dage efter, er der en masse små mikrovilli på celleoverfladerne. Derefter forsvinder disse mikrovilli og celleoverfladen bliver helt glat og nøgen, klar til at modtage blastocysten.

De fleste æg sætter sig fast omkring dag 6 til 8 efter ægløsningen.
Man taler faktisk om et implantationsvindue, hvor slimhinden er klar til implantationen. Dette vindue mener man er formentlig 48-72 timer, men kan variere fra kvinde til kvinde.
Et stort engelsk studie på normale kvinder, der planlagde en graviditet, viste, at de fleste æg satte sig fast omkring dag 6 til 8 efter ægløsningen. Tidspunktet blev beregnet ud fra, hvornår man kunne måle meget små mænger graviditetshormon (hCG) i morgenurinen med en særlig følsom test. Det overraskende var, at risikoen for abort steg kraftigt, hvis man først fandt hCG senere. Ved en positiv urin-hCG dag 6-8 var der under 10 % risiko for abort, hvorimod den steg til 90 % hvis hCG først kunne påvises dag 12 eller senere. Den sene hCG stigning skyldes formentlig, at implantationen var dårlig.

Når ægget skal sætte sig fast, sker det i et nøje tilrettelagt samspil mellem slimhinde og æg.
Ægget udsender et signal til slimhinden på det sted, det vil sætte sig fast. Herefter sker der nogle lokale ændringer i slimhinden på implantationsstedet. Slimhinden udsender nye signalstoffer, der hjælper ægget videre og starter næste trin i processen. Ægget kryber ned under overfladen på livmoderslimhinden og ligger nu begravet i slimhinden. Her begynder det at danne moderkagen og at etablere kontakt til moderens blodforsyning. Cirka en uge efter at ægget har sat sig fast, kan man måle graviditetshormon i urinen med de almindelige graviditetstests.

En hyppig årsag til at implantationen slår fejl er kromosomfejl i ægget. Undersøgelser har vist, at æg med kromosomfejl udvikler sig langsommere end normale æg. Hos nogle æg går udviklingen i stå, så de ikke når til det stadium, hvor de er i stand til at sætte sig fast i livmoderen. En del af de langsomme æg vil udvikle sig så sent, at implantationsvinduet er lukket igen, og slimhinden ikke længere er modtagelig. Det er naturens måde at fravælge de dårlige æg på.
Så der er rigtig mange ting, der skal falde i hak og meget der kan gå galt.

Og jeg kan bare vente en uge med at teste, for at vide, hvordan det er gået med mit æg og min slimhinde eftersom jeg ikke har en "særlig følsom test".
Men det skal ikke forhindre mig i allerede på mandag at gå ned til min egen læge og få taget en hCG, bare for at se om der er noget eller ej.........

onsdag den 11. maj 2011

Graviditet eller diarré...

I morges kalde min 11 årige søn højt og nærmest panisk på mig inde fra toilettet...

MOR..... DER KOMMER VAND UD AF MIN R*V!!!!!

Jeg skyndte mig ind for at se, hvad det var - og han havde galloperende diarré...
Han mente bestemt at det var første gang i hans liv at han nogensinde havde været SÅ syg og haft diarré.
Men efter 10 min på toilettet, kom han ud og spiste morgenmad som om intet var hændt.
Så han tog i skole idag udstyret med et par ekstra underbukser i tasken - just in case.

Jeg kan selv mærke hvordan det rumler i min mave, så alle de små måske/måske ikke tegn er såmænd bare omgangssyge... Selvf. kan man ikke mærke man er gravid så tidligt......... Jeg burde vide bedre......

tirsdag den 10. maj 2011

Hvilke tegn?

Jeg har altid undret mig over kvinder, som påstår at de mærker at de er gravide, nærmest inden ægget har sat sig fast i livmoderen.
Jeg prøver at mærke efter om jeg mærker noget.
Men jeg ved ikke......

Jeg er træt.. Meget træt.
Faldt i søvn på sofaen i går aftes og sov ½ time, stod op. børstede tænder og gik så i seng igen og sov i 9 timer uden afbrydelser.

Her i eftermiddags faldt jeg så i søvn på sofaen igen i et kvarters tid.. Og det ligner ikke mig, men det kan også være ovenpå en meget aktiv uge/weekend hos kæresten.

Derudover har jeg haft lidt "mittelsmertzen" ligesom når jeg har ægløsning og det er da for sent at have den følelse og for tidligt at have mens-trækninger.
Men måske er mit underliv ikke mere aktivt end det plejer, det er bare mig, der mærker ekstra meget efter...

Nå ja - og så har jeg skaffet graviditetstests... 
De ligger og venter på at blive tisset på om lidt over en uges tid.

søndag den 8. maj 2011

Mens vi venter.

Sidder og venter i lufthavnen på et forsinket fly til hjemstavnen.
Det bliver sent inden jeg er hjemme og jeg er dødtræt. Det er hårdt at feste til langt ud på natten i min alder.
Og så kan jeg ikke lade være med at tænke på, hvor træt man er tidligt i graviditeten. Altså ikke nu så tidligt som jeg måske er - men senere. Den altoverskyggende træthed, der føles som en tonstung dyne,der nægter at slippe en om morgenen. Og så varer den bare hele dagen og uanset hvor meget man sover, så er man fortsat træt - utroligt træt.

Men lige nu er det bare at vente. Vente på flyet og vente 11 dage til jeg måske, måske ikke tester positivt.

Mens jeg er på vej til DK, er den kommende biologiske far ligeså. Han skal til sædbanken i morgen og aflevere sæd, som skal fryses ned og bruges til evt fremtidige inseminationer, som kommer til at foregå på en privatklinin og ikke hjemme på sofaen....

lørdag den 7. maj 2011

Save the last dance....

I går aftes var min kæreste og jeg ude i byen.
Yngste søn blev passet hos mormor & morfar og han tog glad afsted sammen med dem, da de kom og hentede ham.

Min kæreste og jeg har været sammen i 3 år, men har aldrig været ude og danse sammen. Og det er egentlig udnerligt, da vi begge holder meget af at danse.
Vi har været til fester o.l., men aldrig på diskotek og bare danset vildt..... Så det gjorde vi!

Först var vi ude og spise lækker mad og derefter tog vi på Gay-disco i Stockholm.

Det var en oplevelse. Der var mange fantastiske og forskellige typer. Jeg kunne have tilbragt timer dér, bare med at kigge på folk.

Jeg tror at vi var tæt på at være de ældste til stede, foruden de obligatoriske gamle, patetiske exemplarer, man altid finder på sådanne steder. Men vi var hverken gamle eller patetiske - synes vi ihvertfald ikke selv...
Til gengæld var folk meget selvhøjtidelige, som man nu er, når man er først i 20'erne, usikker på sig selv og ude på scoremarkedet.
De fleste stod nærmest meget forsigtigt og dansede, af frygt for at krølle töjet og ugle håret....
Men det sked vi på...
Vi stormede mængden, hoppede ind midt på dansegulvet og så dansede vi ellers for vild... Mange gloede på os, men andre hoppede faktisk med på vognen og dansede lidt mere begejstrede - og det var sjovt...

Kl halv 3 var vi færdige med at danse og feste og tog en taxa hjem.

Og jeg tænker, tænk hvis det er sidste gang i mange måneder at jeg har været i byen, drukket vin (det evt. befugtede æg og jeg har ikke fælles kredsløb før om 3-4 uger, så ingen skade dér) og danset på den måde...
Det er underligt at tænke på. Men man må sige at jeg forlod festarenaen med ét brag!

Er SÅ glad for at kæresten og jeg fik den aften i byen - lang om længe.

torsdag den 5. maj 2011

Og nu???

CD 16 og fertilitetsmonitoren viser at nu er der ægløsning...

Jeg er slemt stolt over at jeg kender min krop så godt, at jeg allerede havde forudset at det ville ske på denne dag.
Så nu er det bare at håbe, at sædcellerne ligger på lur derinde og venter på at ægget drejer rundt om hjørnet og hopper på det..

Det er en underlig følelse at tænke sig, at det måske sker præcis i dette øjeblik....
Men højst sandsynligt sker det ikke.
Statistisk set lykkes det ikke endnu, men det sker dog en gang imellem at det lykkes i første forsøg.
Mine 2 andre graviditeter er blevet til i første forsøg, men det er også 13 år siden sidst jeg blev gravid, så jeg må hellere tænke realistisk.
Men man kan selvf. altid håbe - og det er jo lige netop det man skal i denne situation.

Så nu skal der bare gå 14 dage og så må vi vente og se om der kommer en blå streg på en graviditetstest. (åh shit... Sådan en skal jeg da også lige ud og investere i...)

Indtil da fortsætter jeg med mit løbeprogram, spiser sundt og tager mine vitaminer....

Og for en sikkerhedsskyld har jeg købt flere Clearblue Ovulation tests til min Fertility Monitor på nettet idag.
Men ved jo aldrig....

Ready - set - go!

I går på CD 15, steg måleren på fertilitetsmonitoren. Den viste at nu intraf østrogenstigningen, der ligger forud for LH stigningen.

Eftersom jeg nu er i Sverige og i forvejen havde aftalt at mødes med begge de kommende fædre, kontaktede jeg dem og sagde at jeg rent faktisk havde ægløsning ganske snart, hvis de var interesserede i allerede at gøre et forsøg. Altså en hjemmeinsemination.
Det føltes så dumt at misse denne mulighed for at gøre et forsøg, når timingen nu var så perfekt.

Det ville de heldigvis meget gerne, så efter at have talt sammen i 2 timer om deres og mine forventninger og meget, meget andet, gik den kommende biologiske far ind i et andet rum en stund - og kom efterfölgende tilbage med en sædprøve.

Jeg havde helt ondt af ham, for han var tydeligvis meget beklemt ved situationen, men han ønsker sig så brændende dette barn, så han er villig til næsten alt.
Men vi kunne heldigvis grine af det absurde i situationen og da de var gået, blev jeg så insemineret. (Eller dvs at jeg inseminerede mig selv mens min kæreste puttede vores yngste søn).
Det var så tilgengæld meget absurdt for mig at ligge på den nyindkøbte IKEA sofa med en "fremmed" mands sæd inde i mig......
Min kæreste støttede mig og tvang mig til at ligge med en pude under rumpen i en hel time!
Det var ikke lige det, vi havde forestillet os, da vi valgte sofamodel efter komfort og farvekoordinerede puder...

onsdag den 4. maj 2011

Glæde i Kastrup

Min elskede kæreste og min yngste søn bor i Sverige og jeg bor i Danmark. Det giver en masse afsavn og længsel, men på plussiden længes og savner jeg og bliver så meget desto lykkeligere, når vi så endelig skal ses. Og jeg er lige nu på vej over til dem. Jeg går rundt på Kastrup lufthavn og smiler over hele hovedet af glæde over ar skulle ligge i hendes arme senere i aften.

Mens jeg går fra indenrigs til udenrigsterminalen med iPod og høj musik i ørene kommer jeg forbi denne skønne plakat og jeg får umiddelbart lyst til at synge og danse ned af gangen.

tirsdag den 3. maj 2011

Løb og æg....

Jeg var ude og løbe igår og heldigvis siger mit program at jeg skal holde en fridag allerede idag.
Jeg kan mærke at jeg løb igår og jeg ved ikke om det er tilfredsstillende at kunne mærke sin krop igen efter en fysisk udfoldelse, eller om det er decideret pinligt at jeg mærker så meget efter så lidt......

Men uanset hvad, så er jeg igang igen! Top-motiveret.......

Og fertilitetsmonitoren har stadig ikke vist at jeg er i en fertil periode i min cyklus, på trods af at jeg er på CD 14 har alle tydelige tegn på en snarlig ægløsning.

mandag den 2. maj 2011

Graviditet og sundhed.

Midt i alt ægløsningstesteriet slog det mig, at jeg egentlig burde forberede mig meget bedre på graviditeten.

Indtil nu har det været meget på det mentale plan, jeg har forberedt og planlagt. Men min krop skal også spille en væsentlig rolle i det her, så den skal også forberedes.

Jeg er overvægtig. Ikke voldsomt, men mere end godt er. Så første punkt er kostændring og vægttab.
Der har jeg en suveræn støtte i min kæreste, der er god til at planlægge og motivere.
Hun har selv tabt sig en del ved hjælp af vægtvogterne online, så den hopper jeg med på fra NU!

Vi skal lave en madplan og lave portioner til fryseren, så vi altid har noget at tage op og ikke falder i hurtige og usunde panikløsninger.
Jeg elsker at lave mad, men hader at planlægge, så der supplerer vi hinanden godt.

Dernæst er der vitaminer og kosttilskud. Jeg tager nu en alm. multivitamin og supplerer med B-vitamin tilskud, for at få tilstrækkeligt med folinsyre. Skal måske også supplere med lidt ekstra jern allerede nu inden.

Til sidst - min krops fysiske tilstand...
Den har bestemt været bedre.

Jeg har tidligere trænet en del og været fysisk aktiv, men det er ikke ret meget, der sker på den front for tiden.
Jeg kunne rigtig godt tænke mig at gå til holdtræning, så som Step, Zumba, Yoga, Pilates osv. men den måde mit liv er delt op med 2 bopæle og hveranden uge det ene og det andet sted, er det umuligt at gå til noget fast.
Så istedet vil jeg begynde at løbe igen.

For nogle år siden, var jeg god til at løbe og løb 3 gange om ugen 5-7 km. Men efter en skade kom jeg aldrig rigtig i gang igen. Jeg er bestemt ikke et født løbemenneske.
Har utroligt svært ved at blive fanget i "åh det er så dejligt og jeg kan ikke undvære min daglige løbetur" følelsen. Men jeg ved at jeg kan træne mig op og finde en glæde og tilfredsstillelse ved at løbe.
Da de store drenge var mindre, stod jeg op 1 time tidligere om morgenen og løb inden vi skulle ud af døren. Det husker jeg som dejligt opfriskende og vil gerne tilbage til den følelse igen.

Det skal bare bygges op langsomt og nænsomt.

Jeg har tidligere med stor succés brugt et løbeprogram af Mette Bloch, hvor man langsomt træner sig op til at løbe 10 km på 12 uger, men jeg tror at jeg indtil videre satser på de første 6 uger og bliver glad, hvis jeg kan løbe 5 inden sommerferien.

http://www.vivamarathon.dk/bloch_begynder.pdf

Så jeg vil gå ud i gangen og støve løbeskoene af nu og komme ud i det dejlige vejr.

Starte på en sund og frisk livsstil - helt enkelt...

lørdag den 30. april 2011

Cyklus, ægløsningstest og frugtbarhed.

Jeg er nu officielt medlem af testernes club.

Det er kvinder, der forsøger at identificere deres ægløsningstidspunkt for derved at kunne planlægge insemineringstidspunktet..

Jeg har en cyklus på 29-30 dage. D.v.s. at jeg formentlig skulle have ægløsning på 15.-16.dagen i cyklusen. Og det stemmer meget fint overens med sidste måned.

Fertilitetsmoniteren er indstillet til i den første cyklus man anvender den, at identificere og beregne ens cyklus. D.v.s. at man skal starte med at teste allerede på dag 6 og derefter dagligt indtil ægløsningen indtræffer.
Næste måned indstilles den så automatisk til at man skal starte med at teste alt efter cykluslængden og tidligere ægløsningstidspunkter.
Det er da smart.

Denne måned er det kun "for sjov", men næste måned er det for alvor og det føles lidt underligt. Tænk hvis monitoren "dumper" mig?
Den angiver frugtbarheden på en skala, der fastsættes ud fra hormonindholdet i ens morgen urin. Tænk hvis mine hormoner ikke er "gode nok"?
Jeg er jo trods alt ved at være en gammel høne.......

fredag den 29. april 2011

To blog or not to blog......

Jeg synes det er svært med det her bloggeri.

Hvis jeg kun skal skrive om rugemoderiet, ja så sker der ikke ret meget herinde for tiden.
Men der er så mange andre aspekter i mit liv, som jeg kunne tænke mig at skrive om, men som måske ikke hører hjemme herinde.
Men at have 2 blogs er udelukket. Det gider jeg simpelthen ikke... Så måske kommer der lidt privat ind imellem linjerne.....

tirsdag den 19. april 2011

Dreng eller pige?

Min mor sagde bl.a. da hun argumenterede sin sag, at tænk hvis jeg blev gravid og det var en pige? At så ville det blive endnu sværere for mig at opgive barnet, fordi jeg har drenge og ingen pige i forvejen.

Det har jeg tænkt en del over - og jeg er helt klart drengemor... Jeg elsker mine drenge og jeg elsker deres personligheder og "drengethed", hvis man må sige det så firkantet.
Jeg ved selvfølgelig at der er forskel på børn og at det ikke altid kun er kønnet, der afgør om man er "drenget" eller "piget", men der er ingen tvivl om at visse ting er så basale og fundamentale at det er kønsbestemt et eller andet sted i børnenes underbevidsthed/instinkt - kald det hvad du vil.
Jeg tror på at man tager livserfaringer med fra et tidligere liv med over i dette og hvis det tidligere liv har været meget kønsrollebestemt, så tror jeg på at det præger det næste liv.

Når det så er sagt, så tror jeg bestemt også at man kan præge børn meget i opvæksten, men 2 af mine drenge har altid været meget teknik interesserede/pille-alting-fra-hinananden-og-se-hvordan-det-er-skruet-sammen og meget lidt kæle/nusse/putte børn (udover når de gladeligt uddeler kys og kram på deres præmisser) og den ene er et meget mere kramme/bamse/far-mor-børn-lege barn. Og jeg ville da mene, at jeg præger dem alle 3 på samme måde.... Så der er helt klart en forskel, der ligger udenfor ekstern påvirkning.

Så for mig vil det helt klart være sværere at give en dreng fra mig, da det er drenge jeg elsker og har i forvejen.

torsdag den 14. april 2011

Donor eller ej.

Jeg fortalte min mor om mine planer.
Heldigvis var hun meget positivt stemt - ihvertfald i starten.

Næste dag havde hun vendt på en tallerken.
Hun flippede helt ud og sagde at hun følte, at jeg solgte hendes barnebarn.

Jeg prøvede at forklare hende, at det ikke var mit barn og derfor ikke hendes barnebarn, jeg skulle bære.

Jeg er helt afklaret med at jeg ikke skal have flere børn. Og det har jeg været i mange år.

Det ville være noget andet hvis jeg ved et uheld var blevet gravid og opgav barnet til adoption,
Så ville jeg føle at jeg gav noget af mig selv væk.

Men det her barn har aldrig været en del af mig og mine drømme for mit eget liv. Og derfor vil det aldrig være mit barn, som jeg "sælger".
Børn er ikke en salgsvare, så dette barn er ikke et barn, der skal sælges, men et længe ventet og eftertragtet barn, som jeg har mulighed for at hjælpe et andet par med at få.

Min mor går meget op i biologien i det. Hun sagde at hvis det skulle være, så ville hun måske kunne acceptere en graviditet med ægdonation.
Men for mig ville det ikke gøre nogen forskel.

Derimod er jeg mere bekymret for de risici, der er forbundet ved ægdonation og derfor vil jeg helst undgå dette.
http://www.news-medical.net/news/20110124/3888/Danish.aspx

Jeg har gennem mit arbejde stødt på kvinder, der er blevet gravide ved ægdonation, og jeg ved at mit antal ikke er statistisk validt (og at der selvf. også er andre faktorer, som man også skal tage med i overvejelserne), men det er under halvdelen, som det er gået godt for.

Fædrene er ligeglade om det skal være med ægdonation. De sagde i første omgang at det ville de lade være op til mig. Men vi talte om fordele og ulemper ved begge dele og til sidst blev vi da enige om at det skulle være mine egne æg.

Men jeg tror, at jeg for familiefredens skyld officielt vil melde ud, at det er donoræg.
Så slipper jeg for at skulle forsvare mig mere end højst nødvendigt....

Kylling? Måske...
Men det er også ved at være påske ;-)

onsdag den 6. april 2011

Hvornår?? Igen - igen...

Jeg har været ved at regne på, hvornår jeg skal føde, hvis det lykkes at blive gravid i første hug til august og det ser ikke godt ud.

Det vil betyde at jeg er højgravid, når min ældste søn skal konfirmeres. Og det bliver ikke ukompliceret.
Dels vil det være synd for min søn, hvis jeg gav mig til at føde lige op til hans konfirmation og dels har jeg bestemt ikke lyst til at stå foran mine X-svigerfamilie med stor mave på.
De er ikke just kendt for at være åbensindede eller storsindede. Og jeg ville hade at sætte min søn i forlegenhed på hans stor dag.

Så efter aftale med fædrene, skal vi lave første forsøg allerede i juni, hvis vi kan få det til at passe. Jeg skal på kursus i udlandet i juni og i værste fald kan vi risikere at det falder sammen med ægløsningen. Men vi får se.

mandag den 4. april 2011

40?? Hvem mig???

Jeg bliver 40 om 7 dage, men allerede idag holdt mine kolleger en surprisefest for mig.
Og jeg blev virkelig surprised.
De havde arrangeret lækker mad og gaver til mig og sågar skrevet en sang.

Det var skønt at se dem igen. Jeg har faktisk ikke arbejdet på samme afdeling som dem i 5 år, men vi er 14, der mødes ca en gang i kvartalet til kaffe og en masse snak og latter.

Jeg blev rørt over deres omtanke. Men jeg er en tudemarie. Jeg bliver utroligt nemt rørt til tårer.

Og på den sjove sang, som de havde skrevet, var der et fint klistermærke, hvor der stod 40!
Et underligt tal. Slet ikke et tal, jeg forbinder med mig selv. Og det er ikke fordi jeg er en hysterisk benægtende endnu 39 årig, men fordi det bare er så uvirkeligt.....

Så jeg har bestemt ikke krise over at blive 40, for det er slet ikke gået op for mig endnu at det er mig....

lørdag den 2. april 2011

Fertil eller ej.

I dag har jeg fået fat i en fertilitetsmonitor.
Den skal bruges til at vise, hvornår man er mest fertil og hvornår der er ægløsning.
Det bliver spændende at følge og monitorere sin krop og cyklus. Det har aldrig tidligere været aktuelt for mig.
Jeg har blot haft så nogenlunde styr på hvornår jeg skulle have mens.
Men jeg har en meget regelmæssigt cyklus og kan tydeligt mærke hvornår jeg har ægløsning, så jeg tror at det bliver forholdsvis nemt at få styr på.
Egentlig behøver jeg den ikke, men jeg er meget teknikliderlig og elsker elektroniske gadgets, så jeg vil glæde mig til at bruge den i næste cyklus - bare for sjov.

torsdag den 31. marts 2011

Hvornår så?

Det store spørgsmål er så, hvornår vi skal gå i gang med at forsøge.

Der bliver et problem med sommerferien, da jeg befinder mig i udlandet i juli måned sammen med min familie.
Vi kunne godt gå i gang i juni, men det vil betyde at jeg måske er tidligt gravid i juli måned, og min familie kommer nok til at studse over at jeg ikke drikker vin til maden. Og det kan jeg ikke overskue at skulle forklare allerede på det tidspunkt.

Jeg vil vente med at fortælle det til mine forældre til efter uge 12, hvor den første scanning og risikoberegningen for kromosomfejl forhåbentligt er veloverstået.

Så det bliver til august.
Og lykkes det ved første forsøg, så betyder det et barn til maj 2012....

Meget surrealistisk at tænke på....

mandag den 28. marts 2011

Hemmeligheder.

Det er en stor ting at vælge at blive rugemor.
Så stor at det er svært ikke at dele det med andre.

Jeg har heldigvis min dejlige kæreste, som jeg kan fortælle alt og min bror er også informeret. Han synes selvfølgelig at det er en god ting, det jeg vælger at gøre.

I dag har jeg så også fortalt det til min kollega, som også er en god veninde. Hun sagde rent ud at det kunne hun også sagtens gøre, hvis det skulle være. Så hun forstod mig.
Og det var en lettelse.

Nu har jeg fortalt det til den første person udenfor min familie, og hun var helt indforstået med mit valg.

Jeg ved udemærket at det er en meget selektiv lille skare, der er indviet i min plan, men indtil videre har der kun været positive tilbagemeldinger. Og det er en lettelse..

Men jeg tror at jeg først fortæller det til flere, når og hvis det bliver aktuelt.
Dog overvejer jeg at fortælle det til min mor snart, men det kommer nok til at kræve nogle glas vin først, for begge parter...

søndag den 27. marts 2011

Gamle billeder.

Jeg sad og ryddede op i computeren og var ved at kigge nogle billedmapper igennem, da jeg faldt over billederne fra min yngste søns fødsel. (Ham som min kæreste har født.)

Selv om jeg selvfølgeligt har været med til mine 2 ældste børns fødsler og mange andre via mit arbejde, var hans fødsel noget helt specielt. Det var første gang, jeg var med til en fødsel på sidelinjen og så alligevel involveret følelsmæssigt, som kun en forælder kan være.
Jeg oplevede fødslen fra en side, som i de gængse familier er forbeholdt faderen.

Og jeg husker hvor storslået og overvældende det var.

Og jeg kom til at tænke på, at måske en skønne dag skal det lykkes mig at muliggøre den oplevelse og følelse for de kommende fædre.

Og det er storslået og overvældende..

fredag den 25. marts 2011

En stor ting i en lille verden.

Jeg bor i en mellemstor provinsby.

Jeg kommer ikke herfra, men bor her kun fordi mine børn er opvoksede her og min eksmand bor her.

Jeg har tænkt meget over hvad mine børn og ikke mindst min eksmand kommer til at sige til alt det her. Men mere derom senere.

En anden ting der fylder meget, er hvordan reaktionerne vil blive på mit arbejde og i lokalsamfundet.

Min første indskydelse er at gemme mig i 9 mdr, så jeg ikke behøver forholde mig til nysgerrige blikke og uheldige kommentarer. For det er bestemt ikke alle, jeg har lyst til at indvie i situationen.
Jeg synes helt enkelt ikke at det rager dem.

Jeg er nået dertil i mit liv, at jeg gør hvad der passer mig, så længe det ikke skader andre. Og der er ingen, der skal bestemme over mig og min krop. Jeg er i forvejen bundet til stedet hér og min eksmand gennem mine børn og det er mere end rigeligt for mig.....

Men det her er min beslutning og udover mig og min kæreste (og de kommende fædre) så er der ingen, der skal blande sig i mit valg...

torsdag den 24. marts 2011

Det første møde.

Jeg skulle mødes med den kommende far. Den biologiske far.
Hans partner var i udlandet og havde ikke mulighed for at komme med til det første møde.

Min kæreste og jeg havde aftenen forinden lavet en list over hvilke emner, der var vigtige at tage op. Og heldigvis for det.
Hun er så god til at strukturere og det er utroligt heldigt, når nu jeg bestemt ikke er det.
Hans partner havde også sagt til ham at han skulle lave en liste, men det havde han ikke gjort. Så vi gennemgik  min.

Og den var lang.

Der er mange ting, man skal tænke på.
Der er selvfølgelig hele det følelsesmæssige aspekt i det, men så sandelig også meget praktisk, som man skal have styr på.

Hvordan og hvornår skal inseminationerne foregå?
Hvad med scanninger for kromosomfejl og misdannelser?
Hvor og hvordan skal fødslen foregå? Og skal de være med?
Hvad med efterforløbet?
Adoption?
Hvor meget skal jeg være involveret efter barnets fødsel?

Listen var som sagt lang og vi kom vidt omkring.

Vi var heldigvis enige om langt de fleste ting og nye problematikker kom frem, som vi også var enige om.

Så det føltes rigtig rart.
Det var et godt møde og vi kom ind på hinanden. Så tæt som man nu kan på 4 timer.

Vi skal mødes igen om en måned, hvor hans partner også skal være med og det ser jeg frem til.

Adoption kontra rugemor. Lovligt kontra ulovligt.

Parret, som har fundet mig, er 2 mænd bosiddende i Sverige.

I Sverige er det tilladt for homoseksuelle par at adoptere, men realiteten er, at ingen lande ønsker at frigive børn til adoption af homoseksuelle forældre. Så det er en lov, der ikke fungerer i praksis.

Alternativet er at forsøge sig med et bureau i udlandet, hvor rugemødre er en legal industri.
Og det er reelt en industri.
Det er rasende dyrt og det er bestemt ikke rugemødrene, der skorer kassen hér.

I Danmark er det ikke lovligt at være rugemor og tage sig betalt for at føde andres børn og det synes jeg på sæt og vis er ok, men det gør det sværere, når man har reelle hensigter og ønsker at hjælpe andre.
Men det er ikke ulovligt at blive gravid og siden hen overlade barnet til dets biologiske far og dennes partner til stedbarnsadoption. Og hurra for det.

Så på den måde, kan man omgås loven uden reelt at gøre noget ulovligt.

Beslutningen

Beslutningen om at blive rugemor er egentlig truffet for flere år siden.
Min bror er gift med en anden mand og da de begyndte at tale om at få børn for 4-5 år siden, tilbød jeg mig som rugemor.Jeg var helt afklaret med at skulle bære en anden mands barn og overlade det efter fødslen. Jeg følte, at jeg havde fået de børn, som jeg ønskede mig.
Men da min bror også ønskede at være biologisk far, var dette ikke en mulighed.
Derudover var jeg på daværende tidspunkt gift med faderen til mine 2 ældste børn og han var ikke med på ideen.

Så jeg skrinlagde ideen, men den har spøgt af og til siden da.

Jeg har efter skilsmissen fundet en kæreste og hun har født et barn, som jeg anser som værende mit, selvom jeg ikke er den primære mor til ham.

Hun støtter mig heldigvis i mit ønske om muligheden for at hjælpe andre og det er også igennem hende og hendes familie at jeg har fundet et par, som ønsker min hjælp.

Det første trin.

Det første trin i at blive rugemor er et stort trin, men fremfor alt et langt trin...
Det er noget jeg har tænkt over mange gange i flere år og nu ser det ud til at det skal være...
Fortsættelse følger...