torsdag den 24. marts 2011

Det første møde.

Jeg skulle mødes med den kommende far. Den biologiske far.
Hans partner var i udlandet og havde ikke mulighed for at komme med til det første møde.

Min kæreste og jeg havde aftenen forinden lavet en list over hvilke emner, der var vigtige at tage op. Og heldigvis for det.
Hun er så god til at strukturere og det er utroligt heldigt, når nu jeg bestemt ikke er det.
Hans partner havde også sagt til ham at han skulle lave en liste, men det havde han ikke gjort. Så vi gennemgik  min.

Og den var lang.

Der er mange ting, man skal tænke på.
Der er selvfølgelig hele det følelsesmæssige aspekt i det, men så sandelig også meget praktisk, som man skal have styr på.

Hvordan og hvornår skal inseminationerne foregå?
Hvad med scanninger for kromosomfejl og misdannelser?
Hvor og hvordan skal fødslen foregå? Og skal de være med?
Hvad med efterforløbet?
Adoption?
Hvor meget skal jeg være involveret efter barnets fødsel?

Listen var som sagt lang og vi kom vidt omkring.

Vi var heldigvis enige om langt de fleste ting og nye problematikker kom frem, som vi også var enige om.

Så det føltes rigtig rart.
Det var et godt møde og vi kom ind på hinanden. Så tæt som man nu kan på 4 timer.

Vi skal mødes igen om en måned, hvor hans partner også skal være med og det ser jeg frem til.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar