søndag den 27. marts 2011

Gamle billeder.

Jeg sad og ryddede op i computeren og var ved at kigge nogle billedmapper igennem, da jeg faldt over billederne fra min yngste søns fødsel. (Ham som min kæreste har født.)

Selv om jeg selvfølgeligt har været med til mine 2 ældste børns fødsler og mange andre via mit arbejde, var hans fødsel noget helt specielt. Det var første gang, jeg var med til en fødsel på sidelinjen og så alligevel involveret følelsmæssigt, som kun en forælder kan være.
Jeg oplevede fødslen fra en side, som i de gængse familier er forbeholdt faderen.

Og jeg husker hvor storslået og overvældende det var.

Og jeg kom til at tænke på, at måske en skønne dag skal det lykkes mig at muliggøre den oplevelse og følelse for de kommende fædre.

Og det er storslået og overvældende..

Ingen kommentarer:

Send en kommentar