Første svangreundersøgelse.

I går var jeg til første svangreundersøgelse ved min læge. Efter at jeg er flyttet har jeg fået ny læge. Jeg kunne desværre ikke vælge min tidligere læge, som jeg ellers var så glad for.
Jeg har ikke mødt min nye læge,som er tudsegammel, men har ikke hørt ubetinget positive ting. Så derfor protesterede jeg ikke højlydt, da sekretæren sagde at jeg skulle ind til en ung lægekandidat. Jeg tænkte at hun måtte da være omhyggelig.
Men aldrig er jeg blevet kørt så hurtigt igennem en konsultation.

Egen læge får ekstra honorar for at informere gravide om risikovurdering og screening for kromosomfejl ved uge 12 scanning. Jeg blev spurgt "du vil da takke ja til tilbuddene om scanning ikke"??
Jeg forventede lidt mere information men fik intet. Da hun skulle tage blodprøver, spurgte jeg hvad det var for blodprøver hun skulle tage. (Er det totalt urimeligt at bede om information, jeg mener - iflg Sundhedsstyrelsen skal man træffe et informeret valg til ALLE indreb og behandlinger også det at få målt et blodtryk)
Jeg fik remset op hvilke blodprøver hun tog og at den ene indgik i screeningen.
Men jeg måtte spørge meget direkte flere gange, hvad den screening betød for en i min alder før jeg fik et vævende og i bund og grund uforståeligt svar. Nu ved jeg heldigvis en del om det, men hvis jeg var første gangs gravid, så kan jeg bestemt godt forstå at gravide bliver forvirrede.
Ifølge Sundhedsstyrelsen (SST) skal man tilbydes vejledning.

Retningslinjerne fra SST:

Formålet med fosterdiagnostik er - inden for rammerne af dansk lovgivning - at 
bistå en gravid kvinde, som ønsker en sådan bistand, med at træffe sine egne valg. 
Neutral og fyldestgørende rådgivning er forudsætning herfor. 

Den basale information og afklaring af informationsbehov omfatter 
1. At oplyse om muligheden og afklare, om den gravide ønsker information 
om fosterdiagnostik (evt. spørge den gravide direkte), samt, forudsat den 
gravides informerede samtykke hertil, og i nedennævnte rækkefølge:  
2. At afklare, om der er særlige risikofaktorer tilstede i familien 
(familiehistorien, slægtskab mellem forældrene (fætter-kusine mv.), 
habituel abort, eksposition), samt hvor sådanne risikofaktorer er til stede, at 
informere den gravide om mulighed for nærmere vurdering og rådgivning, 
og med den gravides samtykke at foretage visitation til relevant 
rådgivningsinstans

3. At give den gravide et indblik i øvrige undersøgelsesmuligheder (omtalt i 

afsnit 3.1 og 3.3), disse undersøgelsers formål, samt i de vigtigste fordele 

og ulemper (risici) ved disse undersøgelser. Vedrørende information om 

formålet med biologiske markørundersøgelser som kan belyse risiko, 

henvises til kapitel 3.1.2. 

4. At besvare spørgsmål fra den gravide og i denne forbindelse vurdere, om 

den gravide skal tilrådes og/eller ønsker udvidet information om 

fosterdiagnostik, samt efter omstændighederne med den gravides samtykke 

effektuere henvisning med henblik herpå. 

Ved sin vurdering af den gravides informationsbehov skal den, som 

informerer, særligt være opmærksom på betydningen af etniske, 

demografiske, sociale og uddannelsesmæssige faktorer, samt på egne 

faglige forudsætninger. 

5. At iværksætte/henvise til bestemte undersøgelser, hvor den gravide på 

baggrund af den givne information ønsker dette, og hvor den gravide ikke 

ønsker udvidet information om fosterdiagnostik som en forudsætning for 

sin stillingtagen. Såfremt der iværksættes blodprøve mhp. at belyse risiko 

for Down syndrom eller åbne defekter skal den gravide -  medmindre 

nakkefoldsscanning er planlagt - samtidig henvises til bestemmelse af 

gestationsalder ved ultralyd. 

Der tages udgangspunkt i, at den praktiserende læge fortsat som 

hovedregel vil være den første, der ser den gravide i konsultation.

SST kender godt praktiserende læger og ved at deres informeren godt kan være mangelfuld af forskellige årsager.
Derfor har de lavet en udemærket pjece, som lægerne skal udlevere til de gravide:

Risikovurdering og fosterdiagnost - Information til gravide

På vej ud ag døren spurgte lægekandidaten om jeg ville have Liberos bog til gravide - Jeg takkede pænt nej.

Nu kan det lyde som om jeg er en kværulant gammel gravid, men det er jeg bestemt ikke.
Jeg er derimod bekymret over den manglende information, der gives til de gravide. Information som burde komme fra fagpersoner og ikke noget, de hører tilfældigt fra en veninde eller googler sig frem til på nettet.
Denne mangel på information gør, at de står fuldstændig uforberedte og chokerede den dag de får at vide til scanningen, at undersøgelsen viser, at der måske er noget i vejen med fosteret.
Mange tror at det bare en en hyggescanning.
Der findes utallige eksempler på nettet, hvis man søger.
Og det er det, som jeg synes er skammeligt.
Egen læge har pligt til at forberede dem bedre. Ikke skræmme dem, men informere og forberede dem!
Allerede inden vejledningen om fosterdiagnostik kom i 2003, var der diskussion om hvorvidt vejledningen og rådgivningen skulle lige hos praktiserende læger eller specialuddannede jordemødre.

Jeg synes lægerne har fejlet... Giv opgaven til jordemødrene. Det burde også være jordemødre, der ser kvinderne til første svangreundersøgelse, som man f.eks. gør det i Sverige.
Der går sunde og raske gravide til jordemoder og lægen ser man kun, hvis man er syg.

Og nu sidder jeg og overvejer om jeg skal sende et brev til lægehuset og fortælle dem dette!