Donor eller ej.

Jeg fortalte min mor om mine planer.
Heldigvis var hun meget positivt stemt - ihvertfald i starten.

Næste dag havde hun vendt på en tallerken.
Hun flippede helt ud og sagde at hun følte, at jeg solgte hendes barnebarn.

Jeg prøvede at forklare hende, at det ikke var mit barn og derfor ikke hendes barnebarn, jeg skulle bære.

Jeg er helt afklaret med at jeg ikke skal have flere børn. Og det har jeg været i mange år.

Det ville være noget andet hvis jeg ved et uheld var blevet gravid og opgav barnet til adoption,
Så ville jeg føle at jeg gav noget af mig selv væk.

Men det her barn har aldrig været en del af mig og mine drømme for mit eget liv. Og derfor vil det aldrig være mit barn, som jeg "sælger".
Børn er ikke en salgsvare, så dette barn er ikke et barn, der skal sælges, men et længe ventet og eftertragtet barn, som jeg har mulighed for at hjælpe et andet par med at få.

Min mor går meget op i biologien i det. Hun sagde at hvis det skulle være, så ville hun måske kunne acceptere en graviditet med ægdonation.
Men for mig ville det ikke gøre nogen forskel.

Derimod er jeg mere bekymret for de risici, der er forbundet ved ægdonation og derfor vil jeg helst undgå dette.
http://www.news-medical.net/news/20110124/3888/Danish.aspx

Jeg har gennem mit arbejde stødt på kvinder, der er blevet gravide ved ægdonation, og jeg ved at mit antal ikke er statistisk validt (og at der selvf. også er andre faktorer, som man også skal tage med i overvejelserne), men det er under halvdelen, som det er gået godt for.

Fædrene er ligeglade om det skal være med ægdonation. De sagde i første omgang at det ville de lade være op til mig. Men vi talte om fordele og ulemper ved begge dele og til sidst blev vi da enige om at det skulle være mine egne æg.

Men jeg tror, at jeg for familiefredens skyld officielt vil melde ud, at det er donoræg.
Så slipper jeg for at skulle forsvare mig mere end højst nødvendigt....

Kylling? Måske...
Men det er også ved at være påske ;-)