Læste en artikel idag om en familie, som har besluttet sig for at opdrage deres barn "kønsløst". Forstået på den måde, at det ikke skal være kønnet, der definerer hvem eller hvad barnet er, men derimod hvad barnet selv udvikler sig til.
På sæt og vis synes jeg det er en sej indstilling. Jeg kunne tænke mig at være mindre kønsbevidst, men falder i de samme gruber gang på gang.
Men jeg ved også at jeg har ladet mine egne børn bestemme meget selv, hvad de ville have af legetøj, tøj osv uden at være kønsfordømmende.
Men det er en sej kamp, hvis man er den eneste og skal kæmpe imod resten af familien og omgivelserne. Især med frygt for at børnene skal blive drillede eller holdt udenfor.
Men hatten af for denne familie, der går hele vejen og gør op med samfundets normer..... Ville ønske at flere, inkl. mig selv, have lidt af det mod og indstilling..
Ingen kommentarer:
Send en kommentar