Jeg er normalt et meget positivt og overbærende menneske, men jeg ved ikke om det er alderen eller graviditeten, der har fået en anden og knap så flatterende side frem i mig.
Jeg var ved lægen idag (2. gang inden for en måned.. Det er ikke lige mig. Jeg plejer at være der hvert 2. år!)
og skulle have tilset en skade på min hånd. Det blev jeg ikke ret meget klogere af, men han skulle ringe til mig i starten på næste uge, med en eller anden form for genoptræningsplan.
Jeg bad ham lytte på mine lunger, da jeg har været syg i 4 dage med vekslende feber og kraftige hosteanfald.
Min største bekymring lige nu er lungebetændelse, da flere omkring mig, har været ramt af dette.
Selv kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst har haft det. Jeg kan i ihvertfald ikke mindes at jeg har fået antibiotika de sidste 6-7 år.
Den læge jeg var hos idag, er en ældre herre, med det mest rodede konsultationsværelse, jeg nogensinde har set. Og det var ikke rodet på en hyggelig måde, men derimod på en yderst uhygiejnisk og klam måde.
Så jeg sad på kanten af stolen og forsøgte at pippe om mit ærinde og få indflettet min oplevelse af det tidligere besøg . Men han var tydeligvis ikke lydhør, så jeg opgav.
Han lyttede på min ene?? lunge og sagde at han kunne måske høre noget, der raslede nede i den. Så han ville give mig en recept på antibiotika "for en sikkerheds skyld".
Jeg er ikke modstander af antibiotika. Tværtimod.
Jeg er taknemlig for at min generation ikke længere dør af sygdomme, som antibiotika kan behandle.
Men jeg er indædt modstander af udskrivelse af recepter med venstre hånd "for en sikkerheds skyld"..
Så jeg gik på apoteket, ikke for at indløse recepten, men for at købe noget slimløsende, så det "noget" i min lunge kan løsne sig. Så må vi se.
Bliver det værre har jeg stadig recepten, men indtil da, forbeholder jeg mig retten til at være skeptisk.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar