Jeg blev interviewet til et ugeblad idag. Anonymt selvf.
Det er lidt skræmmende at skulle sidde og fortælle sin historie "offentligt".
Jeg har ikke lyst til at der skal være fokus på min person og min personlige historie, fordi jeg synes at den er personlig og mellem mig, mine nærmeste og fædrene.
Men jeg synes også at det vigtigt at stå frem og medvirke til at påvirke den gængse holdning og synliggøre behovet for en ændring af lovgivningen.
Selvom jeg er meget afklaret med min beslutning, så er det også "sjovt" at blive spurgt ind til det og sætte ord på de følelser jeg har omkring surrogat-mødreskab.
Og bundlinjen bliver meget mere tydelig. Jeg har absolut ingen betænkeligheder vedr. min beslutning.
Og det kan måske være svært for andre at forstå.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar