Bureaukratiens mølle.

Vi vidste at selve graviditeten og fødslen ville blive den "lette" del i forhold til "rugemoderiet".

Det tunge er startet nu. Bureaukratiet. At få overført Lillemanden på papiret til Sverige og sine fædre.

Faderskabspapirene er indsendt, så Pappa1 kan blive registreret som biologisk far.
Men for at Lillemanden skal kunne flytte til Sverige, må han have et dansk pas. Og for at få dansk pas, skal han have et navn. Og eftersom jeg indtil videre er ene-indehaver af forældremyndigheden, kan han kun få mit efternavn.
Og det fornavn, som han skal have, er ikke godkendt i Danmark. Vi kan ansøge om at få det godkendt, men så kan det tage alt fra 4 uger til 4 måneder inden han kan få godkendt sit navn.

So et kompromis blev et navn, som de havde overvejet at give ham og som er godkendt i Danmark og så mit efternavn indtil videre. Det tog til gengæld kun 10 min nede på Kordegnekontoret. Og det var kun fordi kordegnen var så snaksalig..... Så vil de få ændret hans navn på papiret, når han er registreret i Sverige.

Næste skridt er ansøgning om pas. Så om 2 uger, når jeg er tilbage fra Sverige, kommer Pappa1 tilbage til DK med Lillemanden, som skal være med, når man ansøger om pas. Han skal fotograferes og måles!!?? Passet gælder i 2 år og med tanke på hvor meget børn ændrer sig på kort tid er det liiidt svært at tage alvorligt.. Men regler er regler...

Ansøgningen om overdragelse af forældremyndigheden til faderen, må vente til passet er på plads. Det er lidt lettere, når det kun er mig, der kan/skal skrive under på papirene.